DVD 30 T. 55 min. IMDB
Tilladt Fra 15 År
Rejseholdet - Alle 32 Afsnit
 (2000)
I samling
#7005

Min Vurdering:
8

Set Den!:
Nej
Aktionfilm, Krimi, Drama, Serie, Thriller
Danmark  /  Dansk

Charlotte Fich Ingrid Dahl
Mads Mikkelsen Allan Fischer
Lars Brygmann Thomas La Cour
Waage Sandø Jens Peter 'IP' Sørensen
Trine Pallesen Gabriella 'Gaby' Levin
Lars Bom Johnny Olsen
Erik Wedersøe Ulf Thomsen
Michael Falch Jan Boysen
Benedikte Hansen Trine
Christine La Cour Ida

Instruktør Jørn Faurschou; Peter Flinth
Producer Sven Clausen
Forfatter Mai Brostrøm; Iben Gylling

Episode 1:

Bedst som Rejseholdet har afsluttet en vellykket efterforskning et sted i Danmark, bliver de fem kriminalfolk uventet kastet ud i opklaringen af en tragisk forbrydelse indenfor egne rækker. Det bliver en sag med store konsekvenser, ikke alene internt i gruppen men også for et par af kriminalfolkenes privatliv.

Episode 2-3 (dobbeltafsnit):

En mand er blevet likvideret - den dræbte, en gammel kending af politiet, havde et udestående med de lokale rockere. Men Ingrid tror mere, at baggrunden for drabet er privat. Det lykkes Fischer og La Cour at få fat i rockerlederen, som kører rundt med et oversavet jagtgevær, der svarer til mordvåbnet - men den afsløring der følger er ikke, hvad de har ventet...

Episode 4:

Da en ældre dame bliver myrdet, dukker en række yderst foruroligende oplysninger om hendes kvindelige lejer op - samtidig hævder lejeren at have set en ukendt mand forlade huset umiddelbart efter forbrydelsen.

Episode 5:

Et ungt par får spoleret deres bryllupsdag af et drab. Drabet virker umuligt og retsmedicinerne kommer virkelig på hårdt arbejde, da Rejseholdet bliver tilkaldt. Snart er mange i landsbyidyllen i søgelyset, fra præsten til læreren og kirketjeneren.

Episode 6:

Ulla fejrer sin 30 års fødselsdag med en stor fest for familie og venner. På vej hjem fra festen forsvinder hun sporløst, hendes mand alarmerer politiet og Rejseholdet bliver tilkaldt. Alt peger på en forbrydelse - og til sidst kommer også Ullas børn i fare.

Episode 7:

Fischer og La Cour holder ferie i et sommerhus ved Vesterhavet sammen med Fischers familie. Men idyllen brydes, da det lokale politi får en anonym anmeldelse om et mord i nærheden. Morderen er på fri fod og kan slå til igen. Hele Rejseholdet må rykke ud og Fischers kone Mille er pludselig alene i det øde område.

Episode 8-9 (dobbeltafsnit):

En hel egn er opskræmt efter en hætteklædt mand gennem længere tid har forgrebet sig på ensomt boende ældre kvinder, alle frygter, at det næste gang ender med mord. Rejseholdet bliver tilkaldt men alligevel lykkes det den hætteklædte gerningsmand at slå til igen. Men hvordan kan han hele tiden være et skridt foran efterforskningen, som nu står i stampe? Ulf ankommer for at kræve resultater og bliver samtidigt konfronteret med IP, mens Fischer prøver at provokere La Cour til at genoptage forbindelsen med Helene. Så finder La Cour det gennemgående og afgørende spor men er det tids nok? Johnny bliver ufrivilligt vidne til sagens slutfase.

Episode 10:

Da Casper skal prøve sin nye cykel, han lige har fået i 9 års fødselsdagsgave, kommer han ikke hjem igen. Rejseholdet blver tilkaldt og alle, specielt Fischer, er på stikkerne, fordi der er tale om et forsvundet barn. Imens er Ulf i London, men ikke alene, så han må opsøge og orientere Caspers biologiske far, som er englænder. Da Rejseholdet har afsluttet deres arbejde, er det ikke alle, der gør, som de bør - for der er lige en løs ende.

Episode 11:

En kendt advokat og hans familie bliver truet på livet, men er truslerne begrundet i advokatens tvivlsomme metoder, eller er det personligt?. Da der kommer ting frem, som hidtil har været holdt skjult også for advokatens kone, må Rejseholdet tage utraditionelle metoder i brug...

Episode 12:

En meget afholdt, midaldrende og gift fabrikant i en mindre provinsby bliver fundet myrdet i sit sommerhus. Hænger mordet sammen med hans affærer med unge piger eller er baggrunden en helt anden? Fischer får en tæt konfrontation med en lokal kollega og pludselig havner de i en skudduel, som ender galt.

Episode 13:

Et hus er brændt ned til grunden i en lille nordsjællandsk by. En kvinde er brændt ihjel og hendes 8 årige datter svæver i overhængende livsfare. Er der tale om en forfærdelig ulykke eller er det mordbrand?

Episode 14:

Da nogle lokale betjente er ude på en rutineopgave i et område med mange indvandrerfamilier, bliver de opsøgt af en skrækslagen ung pige. I pigens lejlighed venter en tragedie og en rystende tilståelse. Det ligner et opgør i forbindelse med et tvangsægteskab men er det hele sandheden?

Episode 15-16 (dobbeltafsnit):

Et barnelig bliver fundet i en nordsjællandsk skov og det har ligget der i et stykke tid. Hvordan kan et barn være forsvundet så længe, uden at nogen har savnet det? Hvem er barnet og forældrene? Er der en sammenhæng med tidligere uopklarede sager? Alle i Rejseholdet bliver voldsomt påvirkede efterhånden, som der tegner sig et billede af en forfærdelig forbrydelse mest af alle La Cour. Hvad er hans hemmelighed? Gerningsmanden bliver fundet hængt og La Cours fingeraftryk findes overalt på gerningsstedet...

Episode 17:

En ung kvindelig psykologistuderende bruger meget tid på at chatte på internettet. En dag aftaler hun at mødes med "Romeo", og siden har ingen set hende. Mens der er opbrud på hjemmefronten hos både Fischer og IP, er Gaby og Johnny glade og forventningsfulde. De kigger på hus og skal snart have barn. Men så kommer Gaby i vejen, da en anholdt vil flygte.

Episode 18:

Da et ungt par på flugt fra politiet kammer over i sejrsrus efter at have gemt udbyttet fra deres seneste røveri, ender det i en tragedie, som giver voldsomme rystelser langt ind i Ingrids familie. Rejseholdet bliver sat på opgaven og forbereder sig på, at parret vender tilbage for at hente de skjulte penge. Men noget går galt - og pludselig står politiet også med en gidseltagning.

Episode 19:

Da nogle enkelte, afskårne legemsdele fra en kvinde bliver fundet i en sø i Sønderjylland, har politiet ikke en mulighed for at fastslå, hvem det drejer sig om - og der er heller ikke nogen savnede personer i området. Da den lokale McCloud må tilkalde Rejseholdet, eskalerer Fischers problemer på hjemmefronten. Også Gaby og Johnny har problemer, mens IP gør et glædeligt bekendtskab.

Episode 20:

Da et yngre par kommer tilbage fra et restaurationsbesøg i en fremmed by, er det hotel, hvor deres 8-årige søn ligger alene og sover, omspændt af flammer. Det ser ud til, at branden er påsat - men af hvem? Boysen kommer på hårdt arbejde, mens IP og Fischer må igennem nærmest ubærlige samtaler med pårørende sideløbende med opklaringsarbejdet.

Episode 21:

En midaldrende entreprenør, kaldet Farmand, bliver fundet død kort tid efter, at han er blevet løsladt fra Horsens Statsfængsel. En af de mænd han har haft et forhold til i fængslet, er den også netop løsladte Kåre, hvis bedste ven, den småkriminelle Ivan, er en dygtig hypnotisør. Da endnu to mennesker bliver dræbt, kompliceres arbejdet yderligere for Rejseholdet. Mens Ingrid pludselig står overfor Staffan i selskab med en anden kvinde, kommer Johnny en ung, enlig mor til undsætning.

Episode 22:

Kåre har tilstået, at det var ham, som dræbte to mennesker, da han forsøgte at røve en pengetransport, uden hjælp fra andre. Rejseholdet tror ikke på tilståelsen og bliver, med hjælp fra Helene, mere og mere sikre på, at Ivan er involveret. Spørgsmålet er, om de kan få Kåre til at angive sin bedste ven - eller om de på andre måder kan bevise Ivans delagtighed?

Episode 23:

Et ældre ægtepar tager ind på en smuk kro for at holde en romantisk weekend. Senere på aftenen ringer manden anonymt til Ingrid og fortæller, at han har dræbt sin kone. Men hvad er årsagen til drabet, hvor er manden nu, og hvad har han tænkt sig at gøre? Samtidig har Rejseholdet genoptaget sagen, hvor meget tyder på, at Otto blev uskyldigt dømt - og der viser sig at være forbindelse mellem de to sager. Ingrid løber ind i store problemer både med Fischer og sin egen søn - og så får hun et specielt besøg.

Episode 24:

Da et yngre par, som er inviteret til middag hos en god ven, ankommer til huset, bliver de mødt af et yderst makabert syn. Rejseholdet kommer på hårdt arbejde i et miljø med speciel seksuel orientering, hvor kun de færreste er villige til at give sig til kende. Ingrids mor, den livskraftige Bibi, er vendt tilbage fra det spanske og bliver straks blandet ind i Ingrids og børnenes liv. Fischer er både rasende på Ingrid og hårdt trængt i sit privatliv, men får en opmuntrende besked fra Johnny.

Episode 25:

En hel familie har tilsyneladende udslettet sig selv - men så enkelt er det ikke. Rejseholdet må rykke ud, da alt tyder på, at en udenfor familien har begået drabene. Men hvad er det for en grusom hemmelighed, der ligger bag tragedien? Fischer er på den grønne gren, fordi han, Boysen og Johnny skal være med i en fodboldkamp sammen med bl.a. et par landskendte fodboldbrødre - og så får Johnny brug for sine flyvefærdigheder. Ingrid overvejer at stille sin mor og Ulf et meget påtrængende spørgsmål, som kan få nogle brikker til at falde på plads for hende.

Episode 26:

Da Finn en morgen ankommer til sin fiskeforretning, ligger hans kone myrdet indenfor. Det ligner en reel likvidering, og Rejseholdet bliver tilkaldt. Har Finn noget med mordet at gøre, har den mystiske fremmede han mødte på et fly for et par uger siden, eller er hans elskerinde involveret? Men endnu mere væsentligt - vil der ske flere mord? La Cour får brug for sine særlige evner - og Boysen opsøger Ingrid i et privat anliggende.

Episode 27:

På Bornholm kommer en 15-årig pige ikke hjem som aftalt efter en fest - næste morgen bliver hun fundet myrdet, og Rejseholdet rykker ud. Meget tyder på, at mordet har sammenhæng med en række uopklarede sager andre steder i landet. På trods af, at Ingrid får hjælp fra både en politimand på ferie og af Boysen, sættes hendes liv alligevel på spil - og La Cour får nerverne på højkant, da han ikke kan få fat i Helene, som snart skal føde.

Episode 28:

Da Johnny finder to piger i en kølevogn, tyder alt på, at der er tale om organiseret menneskesmugling af prostituerede fra de baltiske lande. Det bliver Rejseholdets opgave at spore bagmændene og deres danske forbindelser. Mens Gaby har travlt med at planlægge bryllup, lader Johnny sig trække yderligere ind i sagen, som udvikler sig dramatisk - og La Cour får travlt, da Helenes fødsel går i gang.

Episode 29-30 (dobbeltafsnit):

Da en 17-årig dreng forsvinder, sætter La Cour gang i opklaringen via sit særlige talent og kendskab til drengens skole. Snart viser det sig, at der er tale om en forbrydelse, der har forbindelse med en række uopklarede sager. Mens Gaby brutalt bliver revet ind i opklaringsarbejdet, må Ulf fortælle sine folk om Rejseholdets nedlæggelse. Men Ingrid, Fischer, IP og La Cour har nok at gøre med at forfølge en af de mest uhyggelige forbrydere, de endnu har jaget. Dog ser det mere ud som om det er morderen, der jager dem...

Episode 31:

Et sted i Danmark bliver en prostitueret kvinde fundet myrdet og lemlæstet. Alt tyder på en yderst kompliceret sag med forbindelse til landets justitsminister. Ingrid, som nu er gået i Ulfs fodspor, må påtage sig sagen. Hun har stadig Gaby og Johnny med på holdet, men betinger sig at få La Cour overflyttet og IP genansat - mens det straks er sværere med Fischer. Sagen viser sig også at involvere nogle af de farligste rockere - og et par af Ingrids folk havner i en situation, som synes umulig at slippe levende fra.

Episode 32:

Rockerpræsidenten Jack og hans hjælpere har fået spærret Fischer og Johnny inde og afskåret deres kontakt med resten af holdet - der er lagt op til en likvidering, og på trods af en snarrådig indsats fra Gaby og Ingrid går det galt. Mens IP og La Cour fortsætter arbejdet med drabssagen, er gerningsmanden på vej mod sit næste offer. Hjemme hos Ingrid gør Bibi klar til afskedsreception for Ulf, som i dagens anledning har en overraskelse til Ingrid - det bliver dog Ingrid, som får det sidste ord.

Detaljer: Tekniske
Serie Serier1
Region Regionsfri
UdgivelsesDato 2005
Skærmforhold 1.85:1 (16:9) Widescreen
Lydspor Dolby Digital Stereo
Antal Lag Single Side, Single lag
Antal DVD'er 11
Detaljer: Personlige
AnskaffelsesDato 15-07-2005
Bruger visning 1 Voksen
Links IMDB