I samling
#7016
Min Vurdering:
8
Set Den!:
Ja
Drama
Danmark / Dansk
Anne Louise Hassing |
Ida Nørregaard |
Ken Vedsegaard |
Erik Nielsen (2004-2005) |
Anders W. Berthelsen |
Palle From |
Maibritt Saerens |
Søs Nielsen |
Waage Sandø |
Kaj Holger Nielsen |
Stina Ekblad |
Karin Nielsen |
Pernille Højmark |
Karen Jensen |
Dick Kaysø |
Børge From |
Finn Bergh |
Man on street (episode 17) (uncredited) |
Instruktør |
Henrik Ruben Genz; Lone Scherfig |
Producer |
Sven Clausen |
Forfatter |
Hanna Lundblad |
Del 1:
Ida er kommet fra Jylland til København, for at uddanne sig, så for at få råd til sit studenterkursus, tager Ida arbejde som sekretær på Radiofabrikken "Bella". Her bliver hun glad for direktørens søn Erik, som netop har hjembragt et dyrt fjernsyn fra Amerika, hvilket hans far er oprørt over.
Da direktøren sætter Ida til at kigge Eriks regnskaber efter, kastes hun uforvarende ud i en loyalitetskonflikt imellem far og søn. Hun mister sit job og bringer sit studenterkursus i fare.
Eriks søster Søs er netop blevet forlovet, men den udvalgte vil ikke tillade hun fortsætter sit modelarbejde. Hun overfaldes nytårsaften, men reddes i sidste øjeblik af Idas nabo Palle, der er på vej for at mødes med Jens Otto Krag.
Del 2:
Det truer Idas studenterkursus, at hun ikke kan finde et arbejde efter fyringen fra radiofabrikken. Hun bliver dog reddet af en uventet anbefaling fra "Bella". Som tak indvilger hun i at se Erik igen, men hans ubetænksomhed er kilde til stadig irritation.
Det kulminerer aftenen før hendes vigtige årsprøve, hvor Erik uforvarende kommer til at låse hende ind i "Bella"s udviklingsafdeling, hvor han har vist hende sit hemmeligt-byggede fjernsyn. Ida beslutter aldrig at se ham igen, men kommer alligevel på andre tanker.
Søs' forældre tror ikke på, hun er blevet forulempet nytårsaften. Hun finder frem til sin redningsmand Palle, der forklarer sagens rette sammenhæng i direktørhjemmet.
Del 3:
Erik frier til Ida, men bliver dybt såret, da Ida giver udtryk for hun gerne vil vente. Kort efter erfarer hun, at Erik har forfalsket hendes anbefaling fra "Bella". Da hun samtidig finder ud af, at hun er gravid med hans barn, beslutter hun sig for, at Erik ikke skal vide noget.
Hun tager til Ringkøbing for at søge forældrenes hjælp, men ender alligevel i København, og efter Eriks mors indblanding, takker hun ja til Eriks frieri.
Søs lader sig forføre af en kendt skuespiller og beslutter at søge ind på elevskolen mod sine forældres vilje, mens Palle endelig mødes med Jens Otto Krag.
Del 4:
Selvom Ida er højgravid, prøver hun at gå op til studentereksamen, men fødslen af lille Bo går i gang netop, da hun skal op i sidste fag.
Erik får den idé at starte sin egen fjernsynsfabrik. Da Meyer slutter sig til ham og der endelig gives tilladelse til, at der må sendes fjernsyn i Danmark, ser det ud til at lykkes.
Palles betagelse af Søs får ny næring, da hun inviterer ham ind på Revyteatret, hvor hun har fået en rolle. Men Kaj Holger er modstander af sin datters karriere på en tarvelig revyscene og udvirker, at hun bliver fyret..
Del 5:
Erik satser alt, hvad han ejer på den nystartede fjernsynsfabrik, og Ida finder med bekymring ud af, at hun allerede er gravid igen.
En planlagt fjernsynssender aflyses, hvilket truer med at ruinere Erik og Ida, men en anden kommer i stedet, og fabrikken er reddet.
Søs er deprimeret over sin mislykkede skuespillerkarriere og tager hævn over sin far ved at leve så syndigt, hun kan.
Palle er netop nået frem til at ville erklære sig overfor Søs, da han en aften ser hende intimt sammen med Viggo Valentin. Han rejser til Bornholm for at aftjene sin værnepligt.
Del 6:
Erik er tæt på at få en kæmpe ordre på fjernsyn i hus, men det mislykkes.
Erik tvinges til at lade Kaj Holger overtage virksomheden. Ida og Eriks ægteskab kommer for alvor på prøve.
Søs opdager, at hun er blevet gravid med Viggo Valentin. Hun vil ikke have barnet og forældrene arrangerer, at hun rejser væk for at føde.
Kaj Holger, der tror Søs venter Palles barn, kommer uforvarende til at afsløre det for Palle. Palle finder frem til Søs, og fortæller hende, at han vil giftes med hende - uanset om barnet er hans eller ej.
Del 7:
Erik er tilbage på 'Bella', men får pludselig en konkurrent i den unge rationaliseringsekspert Thomas. Erik reagerer ved at købe en bil og tage Ida og børnene med på telttur.
Palle flytter på pensionat, hvor han får nye distraherende bekendtskaber, men det lykkes ham alligevel at blive cand. polit. med første karakter.
Da Erik kommer fra ferie erfarer han, at Thomas ikke bare er blevet forfremmet til produktionschef, men også forlovet med Søs, der gør alt hvad hun kan for at glemme det barn, hun har født for et år siden. Men her tager hendes mor affære...
Del 8:
I forsøget på at bekrige Thomas kører Erik sig selv helt ned. I et voldsomt skænderi om ubetalte regninger smider han Ida og børnene ud, så de må flytte ind hos Karen. Det viser sig efterfølgende, at Erik ikke er rask, og han bliver indlagt på psykiatrisk afdeling.
Søs er fast besluttet på at gennemføre brylluppet med Thomas, indtil hun opdager, at Kaj Holger har forfremmet ham til underdirektør for at få ham til acceptere den omstændighed, at hun har et barn.
Søs løber fra kirken og søger hen til Palle. Sammen med ham forenes hun med sin lille etårige datter.
Del 9:
Ida accepterer Eriks skilsmissebegæring halvandet år efter, at han uden varsel rejste til Amerika.
Hun og børnene har overtaget Karens lejlighed og Ida har fået arbejde som sekretær på 'Bergs Forlag'. Her viser hun et uventet talent, da hun hjælper en ung forfatter, så hans afviste roman alligevel bliver udgivet.
Erik dukker op til sin mors fødselsdagsfest og får talt ud med Ida, før han vender tilbage til Amerika.
Søs tager imod en plads i 'Bellas' bestyrelse, mens Palle er så dybt engageret i arbejdskampen, at han må gå imod sit gamle forbillede Jens Otto Krag.
Del 10:
Da Kaj Holger får en blodprop, vender Erik hjem fra Amerika og overtager med stor succes ledelsen på 'Bella'.
Tilbage på fabrikken efter sin sygdom affærdiger Kaj Holger først Eriks indsats, men giver ham så endelig den anerkendelse, Erik fra begyndelsen har drømt om.
Ida bliver tilbudt at vurdere manuskripter for forlaget, men stiller som betingelse at blive fritaget for sit sekretærarbejde og får stillingen som redaktør for sin egen bogserie.
Palle bliver opfordret til at deltage i et kampvalg om at blive den nye folketingskandidat i Kjellerup-kredsen, men savner Søs' opbakning, da hun er optaget af at hjælpe Erik på 'Bella'. Men Søs bliver alligevel den endelige årsag til, at den jyske kreds vælger Palle.
Del 11:
1958. Erik er blevet hængende som salgschef på 'Bella', men har fortsat planer om at vende tilbage til Amerika, da Kaj Holger beder ham hjælpe med udvidelsen af fabrikken og samtidig anbefaler ham til optagelse i Frimurerlogen. Det tegner til et forbedret forhold mellem far og søn - men alt har sine grænser. Ida har fundet en ro i sit liv som fraskilt. På forlaget forkaster hun en oversætters arbejde, og får uventet hjælp af redaktør Sander.
Palle plejer på bedste vis sin jyske valgkreds, men opdager at kredsformanden er mest optaget af at pleje egne interesser. Søs keder sig som husmoder og prøver at komme ind som speakerpige - men forgæves.
Del 12:
1959. Erik foreslår Ida, at de flytter sammen, men hun tøver med at give ham plads i sit liv igen. Det gør det ikke bedre, at Erik glemmer alt om sine ventende drenge, da han føler sig degraderet i den for-fremmelsesrunde, der er i gang på 'Bella.' Erik er tæt på at rejse, men han bliver talt til fornuft af familiens ven Vang, der forsøger at hjælpe ham med at tilpasse sig sin fars forventninger.
Palle venter tålmodigt på, at Søs får lyst til et barn mere, men ambitionerne om et arbejde bliver ved at trække i hende. Da Palle inviterer en arbejdsløs murer med hjem, for at hjælpe ham på ret køl med et pænt sæt tøj og en anbefaling, kniber det for Søs at holde facaden.
Del 13:
1959. Erik vil gerne have Ida med på ferie til Paris. Da hun afslår, tilfalder invitationen Lisbet, som er datter af en af Kaj Holgers logebrødre, snedkermester Knudsen. Da affæren bliver opdaget, vælger Erik at gifte sig med hende for at bevare det gode forhold til sin far.
Søs må aflyse familieferien til Jylland, da hun bliver producerassistent på fjernsynsteatret. Palle og Ida tager alene af sted med børnene, og mens Palle overvejer om politikerkarrieren overhovedet er noget for ham, beslutter Ida sig for at tage imod Kaj Holgers tilbud om arbejde på 'Bella'.
Til gengæld opdager Erik pludselig, at Kaj Holger havde en finger med i spillet, dengang Eriks fjernsynsfabrik gik konkurs. Han bryder kontakten med sin far.
Del 14:
1961. Efter Eriks brud med Kaj Holger og et mislykket forsøg på at genstarte Meyer & Nielsens fjernsynsfabrik, går Erik ind i oliefyrsbranchen. Pludselig en dag dukker han - til drengenes store glæde - op og tager dem med ud at omdele brochurer.
Ida er stærkt forbeholden. Hun aner, han drikker for meget, mens Erik på sin side har problemer med, at Ida tilsyneladende trives i sit nye job som undervisningsleder hos Kaj Holger på 'Bella'. Eriks ægteskab med Lisbet halter, og da han i en brandert for at skaffe penge til sit betrængte oliefyrsfirma sælger alle deres møbler, smides han ud af Lisbets far.
Palles vej ind i det praktiske politiske liv byder på nye paradokser. Han kæmper med at forstå den politiske magtbalances spilleregler, og hans ægteskab sættes på en alvorlig prøve, da Søs indleder en affære med sin chef på fjernsynsteatret.
Del 15:
1962. Hjulpet af Karin har Erik fået styr på sit liv, og hans handel med oliefyr tegner godt. Han står netop overfor at skulle afslutte en stor leverance til et typehusfirma, da aftalen uventet falder til jorden. Søs har søgt en stilling som teknisk producer, og da hun redder Friis ud af en penibel situation, bliver jobbet hendes. Det går også fremad i Palles karriere. Han kommer i fjernsynet, men fremstår så principfast, at statsminister Krag vælger at tilbyde ham posten som formand for afgiftsudvalget, så han kan lære lidt om de 'politiske realiteter'.
Efter flere dages drikkeri, henter Søs Erik på et værtshus og bringer ham hjem til Karin, mens Kaj Holger er på forretningsrejse. Det er aftalen, at Erik skal begynde på afvænning, da Karin finder ham livløs i sengen af en overdosis sovepiller. Ida erfarer, at Erik mistede sin aftale med typehusfirmaet, fordi Kaj Holger havde fortalt dem om hans psykiske problemer. Hun beslutter at sige op på 'Bella'.
Del 16:
Ida er blevet ansat som sekretær på Akademisk Studenterkursus og har indledt et forhold til Søren, der er lærer samme sted. Han foreslår, at hun og drengene flytter ind i hans hus i Værløse, men trækker i land, da Bo og Henrik anskaffer en hundehvalp. Drengene prøver i stedet at sætte hunden i pleje hos deres farfar og farmor, men Ida sætter sig imod.
Da Kaj Holger bebrejder Ida, at hun holder drengene væk fra ham og Bella, konfronterer hun ham med sin viden om, at Kaj Holger spillede en afgørende rolle i det forløb, der førte til Eriks død. Søs arbejder nu som teknisk producer i Fjernsynsteatret. Efter et ophold i Odense finder Palle en hotelregning i hendes taske, der afslører en ny affære. Han meddeler Søs, at han vil skilles og går alene til Emma og Mortens bryllup.
I hemmelighed opsøger Henrik sin farfar for at få arbejde på Bella, og til Kaj Holgers store glæde afslører Henrik sine drømme om en dag at blive ligesom farfar.
Del 17:
Palle og Søs redder ægteskabet under et toårigt ophold i USA, og familien er forøget med datteren Marie, da de vender hjem. Palle begynder som direktør i Arbejdernes Landsbank, og med økonomisk hjælp fra svigerfar flytter de ind i Søs' drømmehus.
Ida har sit hyr med Bo og Henrik, der nu er teenagere. Bo oplever den første forelskelse, men det smerter Ida, at han kun er 'måske egnet' til gymnasiet. Værre bliver det, da Ida erfarer, at Henrik sælger varer fra Bella til vennerne på skolen. Under et skænderi forbyder hun Henrik at komme på Bella, og i trods stikker han af til Vesttyskland, hvor Bellas nye farvefjernsyn afprøves.
Med Palle som chauffør tager Ida rasende af sted for at hente ham. Under en middag med rigelig vin blusser hengemte følelser op mellem Ida og Palle, og de tilbringer natten sammen. Ida indser, at hun ikke kan bestemme over sine børns fremtid og giver Henrik lov at tage imod Kaj Holgers tilbud om en læreplads på Bella.
Del 18:
Henrik starter på Bella, men Mogensens krav sætter hans tålmodighed på en hård prøve. Da Henrik gribes i at snyde med en opgave, må Kaj Holger give sit barnebarn en reprimande.
Mens Kaj Holgers tanker kredser om den politiske modvilje mod farve-tv i Danmark, er Karin langt mere bekymret for Bo. Han lider stadig under savnet af Erik og oven i købet er han blevet svigtet af sin første kærlighed.
Palle har problemer med slumstormere i en af bankens ejendomme, men han er mere optaget af at holde liv i affæren med Ida, trods hendes klare forbehold. Han beslutter sig for at forlade Søs, men må opgive, da Margrethe får mistanke om, hvem der er hendes rigtige far. Søs må fortælle Margrethe sandheden om hendes far, og i sin fortvivlelse søger Margrethe tilflugt hos slumstormerne og bliver anholdt. Palle vælger at blive hos sin familie, mens Ida, opmuntret af Palle, genfinder sit gamle gå-på-mod og tilmelder sig dansk-studiet på Københavns Universitet.
Del 19:
Ida er startet på universitetet, hvor ungdomsoprøret raser. Her møder hun sin gamle ven Søren, der ikke har glemt sine følelser for Ida.
Henrik trives på Bella, men en practical joke, vendt mod Mogensen, sætter i stedet Kaj Holger i forlegenhed over for en tysk kunde. Henrik bortvises, og Ida må gå i forbøn for ham hos Kaj Holger, der kun modvilligt lader ham fortsætte læretiden i Ringsted.
Bo er til stor hjælp for Ida i det daglige, men har længe været trist og indesluttet. Da han møder kæresteparret Sara og Robert, fascineres han af deres evne til at kaste sig ud i livet.
Margrethe inviteres på ferie af Viggo og frue, men Søs' modvilje forstærkes af, at Palle uforvarende har hjulpet med finansieringen. Palle mistrives i sit ægteskab og drømmer stadig om Ida, der for at stoppe ham giver efter for Sørens interesse. Deres første stævnemøde får en aparte udgang, da Søren ved en fejl anholdes for deltagelse i en anti-amerikansk demonstration.
Del 20:
Ida og Bo er flyttet ind hos Søren. Henrik er stadig i Ringsted, og selv om det ville glæde Ida, ønsker han ikke at komme hjem og fortsætte på Bella. Han udfordrer i tilgift sin farfar og mener, at Bella må følge med tiden.
Efter en tur til Marokko dukker Robert og Sara op i Bos liv igen, og Bo opdager, at Robert gemmer hash på hans værelse. Midt under en løssluppen fest hos Søs og Palle vender Margrethe hjem fra et besøg hos Viggo i Ålborg, hvor hun har fået tilbudt en teaterrolle. Søs' afvisning af ideen får Margrethe til at minde sin mor om de teaterdrømme, hun selv blev bremset i som ung.
Efter festen borer Søren i årsagen til Eriks selvmord, og i hidsighed afslører Ida sandheden om Kaj Holgers medskyld, uvidende om at Bo overhører samtalen. Bo fortæller sin farmor sandheden, men Karin reagerer blot ved selv at påtage sig skylden for Eriks skæbne.
Bo må væk for at finde sig selv; han dropper gymnasiet og rejser med Sara til Indien. Også Søs må se sandheden i øjnene: Hun har levet sit liv på en løgn og forlader Palle.
Del 21:
Tre år er gået. Idas drenge er blevet voksne og har valgt forskellige veje i livet. Henrik har til Kaj Holgers store glæde påtaget sig at redde Bella i konkurrencen fra udlandet - og hans vilje kender ingen grænser. Bo har slået sig ned i Sverige, hvor han arbejder for en velgørende organisation. Han undgår fortsat Kaj Holger, og selv da Karin bliver alvorligt syg, kan Ida ikke overtale ham til at genoptage kontakten med familien.
Ida er nået til sit afsluttende speciale på universitetet, men hendes engagement truer forholdet til Søren, der føler sig overset. Søs har efter skilsmissen fra Palle fundet en ny mand, men føler sig gang på gang forbigået på jobbet. Palle trives i banken og har indledt et nyt forhold. Datteren Margrethe forsøger stadig at finde vej til scenen, trods sin mors ønske. Debatten I Danmark er præget af den forestående EF-afstemning, og hjemme hos Karen og Børge får uenigheden Karen til at flytte ud i kolonihaven. Da Ja' et er en kendsgerning, og tilhængerne jubler, kommer det til et endeligt brud mellem Ida og Søren.
Del 22:
Bedst som Danmark har sagt ja til EF, overrasker statsministeren nationen ved at gå af. På Bella har Henrik i første omgang held med sine planer, og fabrikkens fremtid synes sikret. Da Søs opdager, at Margrethe skal medvirke i en film med pornografiske scener, tager hun affære og får i stedet Margrethe til at læse hos skuespilleren Gabriel Holm.
Bo har forelsket sig i svenske Lisa, og sammen besøger de i al hemmelighed Karin. Hun beder Bo om at forsone sig med sin farfar - et ønske Bo ikke kan imødekomme. Kort efter dør Karin, og endnu en ulykke rammer Kaj Holger: Bella brænder ned til grunden. Også de fyldte lagre, der trods Henriks forsikringer alligevel ikke er blevet afsat til det tyske marked. Da Kaj Holger antyder, at branden er Henriks værk, kommer det til et opgør mellem dem, og Kaj Holger rammes umiddelbart efter af en hjerneblødning.
Tilskyndet af Lisa vender Bo, der nu selv skal være far, hjem for at forsones med sin farfar. Ida har fået sin eksamen og dermed nået det mål, hun satte som ung, da hun forlod Ringkøbing. Nu, 24 år senere, midt i Søndervigs klitter begynder et nyt kapitel i Idas liv.
Serie |
Serier1 |
Region |
Regionsfri |
Skærmforhold |
1.85:1 (16:9) Widescreen |
Undertekster |
Dansk |
Lydspor |
Dolby Digital 5.1 |
Antal Lag |
Single Side, Single lag |
Antal DVD'er |
12 |
|
AnskaffelsesDato |
11-12-2005 |
Links |
IMDB
|
|