Handling |
Den unge, forkælede og egoistiske kejser Kuzco styrer sit land med hård hånd, og kun for sin egen fornøjelses skyld. Men da han bliver forvandlet til en lama, ser han pludselig tingene fra en ny synsvinkel.
Det eneste kejser Kuzco tænker på er sig selv, og at blive underholdt. Hans seneste påfund er at give sig selv vandforlystelsesparken Kuzcotopia i fødselsdagsgave - og kun han selv må bruge den. At en landsby må jævnes med jorden for at give plads, bekymrer ikke Kuzco. Der er dog en der vil det anderledes. Kejserens tidligere rådgiver Yzma (Eartha Kitt/Lisbeth Dahl) planlægger at myrde Kuzco, og overtage tronen. De forgifter hans mad, men i stedet for at dø, bliver kejseren forvandlet til en lama, som Yzmas assistent Kronk (Patrick Warburton/Jørgen Brorsen) kommer til at slippe fri. Lama-kejseren bliver optaget i den blide lamahyrde Pashas (John Goodman/Peter Aude) flok, og snart finder Pasha ud af lamaens rette identitet. Han lover at hjælpe kejseren med at genvinde sin trone - men tilfældigvis er Pasha en af dem hvis hus skal rives ned til fordel for forlystelsesparken, og kejseren får kun hjælp mod at love, at parken placeres et andet sted. |
|