Handling |
De to venner - den gamle mand og hans kat - skal ud og fiske. Det er december måned, så der er is på søen. Peddersen sejler i sin isbåd, mens Findus glider afsted ved siden af, og de to larmer så meget, at naboen brokker sig. Men han advarer dem også mod et uvejr, som skulle være på vej. Fiske vil de nu alligevel, Peddersen og Findus, og de finder en flok indefrosne fisk i isen, som er lige til at skære ud og tage med hjem. Så langt kommer de bare ikke! For stormen overrasker dem midt i deres foretagende, at de bliver nødt til at bygge en iglo af de frosne isblokke med fisk indeni. Her gør de alt for ikke at falde i søvn, for så kan man fryse ihjel, siger Peddersen. I stedet holder de sig vågne ved at sludre om alle de eventyr, de har oplevet sammen - og sådan går den kolde og mørke vinternat... |
|