Handling |
Følg med Jungledyret Hugos spændende oplevelser på de syv verdenshave og i de fjerneste afkroge af kloden med forbrydere i hælene og venner som følgesvende. Jungledyret Hugo er en sjælden lille fyr, som mange gerne vil have fat i, så farerne lurer om hvert eneste hjørne, og alt kan ske, når man er nysgerrig efter eventyr...
Trolderier:
Bjørnen savner sit filmstjerneliv, så Jungledyret Hugo og Rita leder efter mad for at opmuntre ham. Da de bliver fanget af trolde, påstår Hugo, at hans magiske kræfter kan holde jægere væk fra troldenes land. Troldene vil se bevis og Hugo håber, at bjørnen vil skræmme dem, men sådan kommer det ikke til at gå...
Nordlys:
Generalen fra Junglandia får igen et tip om hvor Jungledyret Hugo og Rita befinder sig. Han sætter efter vores små venner i helikopter, men de driver på en isflage til en ø, hvor nogle videnskabsmænd har skudt en isbjørn med en bedøvelsespil. Før vore venner besvimer af udmattelse, synes de, at de ser en mand i rødt på en slæde...
Videnskabens fange:
Videnskabsmændene på øen fanger Hugo og Rita og tager dem tilbage til fastlandet. Dellekaj, som arbejder i sin søsters restaurant, ser Hugo på TV . Mens Hugo udsættes for forskellige eksperimenter, dukker generalen op for at få fingre i Jungledyret, men så tager Dellekaj affære... |
|