Handling |
De udfører det beskidte arbejde i kz-lejrene. Sonderkommando kalder nazisterne dem. Jøder der udrydder andre jøder til gengæld for ekstra madrationer, alkohol til at drukne samvittigheden i og en forlængelse af livet i dette jordiske Helvede.
Men Sonderkommand Auschwitz ved at tiden er ved at rinde ud, at det snart er deres tur til at blive drevet ind i "bruserummet". På gravens rand bliver kujoner til helte og planlægger at sabotere nazisternes dødsmaskine.
Få timer før oprøret bryder løs, sker der et mirakel... et forbandet mirakel. En ung pige overlever gaskammeret. Nu må de vælge mellem at frelse hende - ét liv - eller holde sig til planen, der måske kan redde flere hundrede af deres dødsmærkede medfanger...
|
|