| Handling |
I Vietnamkrigens sidste år er de amerikanske styrkers moral tæt på total kollaps. Mens befolkningen hjemme i Staterne fyldes med historier om ’drengenes’ heroiske indsats, er soldaterne i fronten (fra menig til officer) gennemsyret af rædsel, sygdom og narkomisbrug.
Den unge US ARMY efterretningskaptajn, Benjamin L. Willard (MARTIN SHEEN), bliver, stiv af syre, kaldt til briefing i hovedkvarteret hos oberst G. Lucas (HARRISON FORD). Her får han ordre til at sejle ned ad floden og dybt ind i hjertet af Cambodias jungle for, med allerhøjeste prioritet, at eliminere den amerikanske oberst Walter E. Kurtz (MARLON BRANDO). Kurtz er deserteret fra den amerikanske hær og har med sit massive, karismatiske, buddhalignende korpus, gjort sig til hersker over en mindre gruppe af sine mænd og en indfødt stamme i et feudalt mareridt, hvor grænseløs terror hører til dagens orden.
Willards rejse ind i mørket begynder ombord på en patruljebåd, hvis besætning er et mikrokosmos af den amerikanske hær; Den afroamerikanske kaptajn, Chief (ALBERT HALL), en tidligere taxichauffør, som forsøger at holde sit skib oven vande og sit skæve mandskab på ret kurs. Chef (FREDERIC FORREST), en gourmet kok fra New Orleans, som meldte sig til flåden, fordi han troede, at maden der var bedre end i hæren. Clean (LAURENCE FISHBURNE) en sort teenager fra Bronx, og endelig Lance (SAM BOTTOMS) – en Californisk surfer, som krigen har drevet ud af kurs.
Ved flodens delta støder de en tidlig morgen på den vanvittige kavaleri-oberst, Kilgore (ROBERT DUVALL), der ynder at angribe fjenden med sine altudslettende Huey helikoptere til tonerne af Wagners ’Valkyrie Ridt’. Han er bidt af et gal surferhaj, og holder øvrigt meget af lugten af napalm om morgenen – lugten af sejr. Kilgore holder faktisk så meget af surfing, at han under angrebet – og uden hensyntagen til granater og antallet af kugler i luften - beordrer sine surfere ud i brændingen… Man skal ikke lade gode bølger gå til spilde!
Båden kæmper sig langsomt dybere ind i junglen og ud af de spøgelsesagtige tåger dukker pludselig en mindre hær af franskmænd op. Det viser sig at være en plantageejer og hans familie, der stædigt nægter at forlade området, da plantagen har været i familiens eje i generationer. Som en rejse tilbage til fortiden bydes mandskabet til middag, og for nogle få timer synes krigen og al dens elendighed langt væk…
Efterhånden som båden nærmer sig sit bestemmelsessted, oplever Willard med stigende frustration, krigens absurde væsen udspille sig live og i farver, og til sidst når Willard endelig sit mål. Nu står han over for de mørkeste skygger af det menneskelige væsen, personificeret i én majestætisk – men rablede vanvittig – skikkelse: Kurtz. |
|
