Handling |
Poeten (Henning Moritzen) og Lillemor (Helle Virkner) venter en lykkelig begivenhed, og da tiden er inde, sættes Poetens nerver på en så hård prøve, at ham midt om natten henter Anton (Ove Sprogøe), den altid hjælpsomme barber.
Selvfølgelig har Poeten ventet at få en dreng, men det gør dog ingen skår i glæden, at det bliver en pige, som Lillemor straks kalder Lotte. Anton, der efter syv års forlovelse, gifter sig med Vera (Lis Løwert), siger, at er et stort ansvar at sætte børn i verden, men skal tænke sig godt om. Udgifterne er faktisk store, mens de er små, og de bliver ikke mindre, når de er blevet større. Det kommer til at passe.
Lotte (Charlotte Thomsen) er en henrivende lille pige, hjemmets solstråle, der inspirerer Poeten til mange smukke digte, men hun koster penge og der opstår alvorlige bryderier, da hun skal have sin første tand, og farmand ikke kan få ro til at digte. Lillemor får ham anbragt i udhuset, og det bevirker at han gør oprør. Efter en mislykket eskapade og et møde med den vrede ungdom, vender han slukøret tilbage til Lillemor og Lotte...
|
|