Handling |
Robin Hood er en overlever. Sheriffen af Nottingham har jagtet ham i Sherwood-skoven gennem 800 år. Engelske troubadurer begyndte at synge om ham i Middelalderens ballader. I det 20. århundrede har denne lovløse helt optrådt over hele kloden i stumfilm, talefilm, tv-shows, tegneserier og tegnefilm. Han er blevet spillet af Douglas Fairbanks, Errol Flynn, Richard Todd og Sean Connery. Nu optræder han endnu engang i en særudgave på det nye årtusindes foretrukne underholdningsmedie - DVD - med digitalt restaureret billed- og lydside og yderligere 12 minutters spændende og sjove filmklip, som publikum nu kan nyde for første gang. Hvad er det ved ham, der fascinerer os? Er det hans færdigheder som bueskytte? At han er de fattiges forkæmper? Hans romantiske liv i skoven? Hans kamp mod magthaverne for at skabe retfærdighed? Er det bipersonerne Little John, Marian og Friar Tuck? Uanset hvad årsagen til Robins fantastiske popularitet er, kunne vi ikke modstå fristelsen til at anbringe endnu en pil i hans kogger. Vi har følt os tiltrukket af denne helt siden barndommen, hvor vi tilbragte mange timer i en opdigtet skov med en improviseret bue og pil. Denne historie appellerer til barnet i os alle. Så tag plads i sofaen og nyd den... eller hvorfor ikke gå udenfor og finde et træ at klatre op i og lade fantasien tage over?
|
|