Series: Book 1 in the Sebastian Bergman series
Tags: Lang:da
Summary
Du vil elske at hade Sebastian Bergman
– kriminalpsykologen, der er provokerende, arrogant og
lynende intelligent.
Hans Rosenfeldt (f. 1964) er et kendt
ansigt og en kendt stemme i Sverige, hvor han har været
studievært på en lang række tv- og
radioprogrammer. Han er desuden manuskriptforfatter.
”Vi indså begge to, på
hver sin måde, at vi elsker at fortælle historier.
Vi er gode til at fortælle historier. Vores mål er
at underholde. Nogle gange mere end det. Aldrig
mindre.” – udtalt af Hjorth og Rosenfeldt
16-årige Roger er forsvundet. Sandsynligvis er han
stukket af til Stockholm, mener det lokale politi.
Kort efter finder man Roger i en mose lidt nord
for byen. Hans hjerte er fjernet fra kroppen.
Sebastian Bergman er psykolog og førende
ekspert inden for profilering af gerningsmænd. Men ud
over at være lynende intelligent er han provokerende,
arrogant og et mareridt af en kollega.
Bergman har egentlig lagt arbejdet på hylden
på grund af en personlig tragedie, men ved en
tilfældighed bliver han inddraget i efterforskningen af
mordet på den 16-årige dreng. Bergman har dog
samtidig sin egen, private dagsorden – han ønsker
adgang til oplysninger om en person, han ved findes i
politiets registre.
Dette er første bog i rækken af en planlagt
serie med kriminalpsykolog Sebastian Bergman som
hovedperson.
Manden der ikke var morder er svensk krimi, når
det er bedst. Der er spænding, troværdighed og
underholdning fra start til slut.
Michael Hjorth (f. 1963) er en af grundlæggerne af
Tre vänner, et svensk produktionsselskab, der laver
tv-serier, reklamefilm, teater og spillefilm – senest
den succesfulde film Snabba Cash.