Series: Book 1 in the Katrine Bergman, nr. series
Tags: Lang:da
Summary
En terrorbombe rammer i hjertet af København. Den
dræber seksogtyve personer i en restaurant på Kongens
Nytorv. Med angrebet er Danmark definitivt sat på
terrorens landkort. Men hvem står bag og hvad er deres
virkelige mål? En nyoprettet efterforskningsenhed under
ledelse af operativchef Nikolaj Storm fra PET sættes til
at finde gerningsmændene. Efterforskningen fører dem
på sporet af en formodet terrorcelle i et socialt
boligbyggeri på den københavnske vestegn. Her bor
også tidligere vicekriminalkommissær Katrine Bergman.
Hun er suspenderet fra sin stilling efter hun har banket en
anholdt pædofil drabsmand. På grund af sine
kvalifikationer, og fordi hun kan færdes uhindret i
kvarteret ansættes hun som civil agent til at
overvåge de mistænkte. Efterforskningen
afslører, at gruppen forbereder et terrorangreb i Danmark
og under en storstilet politiaktion anholdes de mistænkte.
Men aktionen får også personlige konsekvenser for
både Nikolaj og Katrine der ikke længere kan
føle sig sikker i sit eget nabolag. Som i de to
første bøger er temaet det menneskelige ansigt i
forbrydelsen: Hvordan en tragisk sag sætter sine spor hos
såvel ofrene som hos gerningsmændene. Hvordan moral
og etik hurtigt bliver flydende størrelser for dem, der
sætter alt ind på at opklare sagen.