Tags: Lang:da
Summary
En ganske almindelig bankrøver har mødt sin
overmand: statsministerens spindoktor! En mand, han beundrer
for det, der altid har været bandittens målestok. Men
statsministeren bliver myrdet. Baggrunden for mordet er ikke
til at tage fejl af, hændelsesforløbet er soleklart:
Præsidenten fra Letland havde været på officielt
besøg; hans kødfulde hustru havde siddet fast i
rutsjebanen i Tivoli; der havde været grønlandske
demonstrationer mod Thulebasen; dommeren havde dømt et
forkert straffespark mod Martin Laursen i kampen mod Sverige;
den amerikanske udenrigskomite havde gjort knuder; den tyrkiske
ambassade var brændt ned; statsministerens frue havde
købt en sofa i ILVA - og udenrigsministeren var som
sædvanlig idiot. Vores bankrøver må tage
stilling til dybt eksistentielle spørgsmål: Er ondt
altid så forfærdelig ondt -og hvor god er godheden?
Hvad nu hvis magt kan redde verden - bør man så ikke
søge den? Er der plads til en død statsminister i en
tønde til opsamling af regnvand - og hvor gør man i
givet fald af tønden?