Tags: Lang:da
Summary
Hun fik 13 i jura, men 03 i
husgerning… Den superambitiøse advokat Samantha
Sweeting har lige lavet en bommert så enorm, at hun med
sikkerhed kan vinke farvel til enhver drøm om at blive
partner i firmaet. Et mentalt sammenbrud er faretruende
nært, så i bar frustration forlader hun kontoret i
London, hopper på et tilfældigt tog og ender langt
ude i det rene ingenting, hvor hun ikke kender et øje. Da
hun spørger om vej ved et stort, smukt landsted, bliver
hun forvekslet med en ansøger til jobbet som
husbestyrerinde. Ejerne ved ikke, at hun er advokat, men
pludselig er hun ansat - en lille detalje er bare, at Samantha
ikke aner, hvordan man tænder ovnen. Hun kan ikke
gøre rent, har aldrig tilberedt en middag eller bagt et
brød, og det forbandede strygebræt vil bare ikke
makke ret. Udgangspunktet er ganske håbløst, men
Samantha tager en dyb indånding og accepterer
udfordringen… Samantha falder langsomt til i det
landlige, men da hendes travle storbyliv haler ind på
hende, er spørgsmålet, om hun overhovedet savner sin
gamle tilværelse?