Tags: Lang:da
Summary
I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren
Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med
livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de
mennersker, han har omkring sig. I romanen fortæller
forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død.
Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og
følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer
om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne,
teenageårene og den problematiske far søn-relation
blander sig med refleksioner over tilværelsens små og
store tildragelser. I MIN KAMP registreres og beskrives alt
det, det indebærer at være menneske: tunge,
eksistentielle overvejelser; små, pinlige
fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen
skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert
menneskeliv. MIN KAMP er Karl Ove Knausgårds tredje roman,
og den består af seks bind, der udkommer i Norge
2009-2010. Værket har vakt stor opmærksomhed i
hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt
på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de
mennesker, der befolker den. Knausgårds roman er ren
læsefryd… seks hjerte, - Politiken Min kamp besidder
en række helt traditionelt litterære kvaliteter i
meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade
eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og
vil noget, ja så er det bare at gå i gang. -
Jyllands-Posten En rystende god bog. - Ekstra Bladet