Tags: Lang:da
Summary
MIN KAMP III, bog tre, er en roman om barndom. En familie
på fire, mor, far og to drenge flytter til et hus i et
nybygget villakvarter på Sørlandet. Det er i starten
af 1970’erne, børnene er små, forældrene
er unge og fremtiden ligger åben for dem. Men på et
eller andet tidspunkt begynder den at lukke sig, og tingene
ændrer karakter. Hvem eller hvad er det, der ændrer
sig? MIN KAMP, bog tre, beskriver verden set med barnet Karl
Oves øjne. Børn og voksne lever side om side, men
mødes aldrig rigtigt. Venskaber, piger, skolens
forunderlige univers og de pludselige og umotiverede
stemningsskift i familien observeres og sanses i forsøget
på at nå til en forståelse af verden og det, der
ligger bag. Pressen skrev om bog et og bog to: Knausgårds
roman er ren læsefryd... - Politiken Ingen andre steder i
nyere nordisk litteratur er den moderne mand så
kompromisløst og prøcist beskrevet som her. På
samme tid et klynkende og kuet bløddyr og en knoklende
selvcentreret fantast. Fremragende simpelthen! - Ekstra Bladet
Denne gang lader Knausgård det gå ud over konen,
svigermoren, svenskeren og selvfølgelig sig selv. Det er
mesterligt gjort, måden han ofrer alt på. -
Weekendavisen