Tags: Lang:da
Summary
"Blændende Blendstrup (...) Jens
Blendstrups vanvittigt morsomme stemme har også en
mørkere tone, som gennemstrømmer hans ny
novellesamling Pludselig flæben."
"Latter og gråd de vandrer til hobe i
Jens Blendstrups barokke og absurde noveller, som sprudler
af tragikomisk humor, når de er bedst (...) Det
stærke ved Blendstrups noveller er, at han med en
surrealistisk drejning kan behandle alvorlige
eksistentielle problemer og forholdet mellem mennesker
på en helt original måde."
”Vi går ind ad det vindue. Vi kan ikke lade
være. Vi dumper lige ind. Og finder mirakuløst en
Anna og Tage Klausen hjemme. Ah, liv. Liv, liv, liv.
Mennesker i modlys mellem vægge beklædt med
grønne kakler. Tage og Anna Klausen. De sidder i deres
køkken. En tekande står og summer. Hvad foretager
de sig? Anna kigger væk. Det er ikke til at se, hvad hun
laver. Hun virker ukoncentreret. Tage derimod virker
koncentreret. Tage laver fodgymnastik på en særlig
sokkel, han har konstrueret. Han har set et program, der
opfordrer folk til tredive minutters gymnastik hver dag.
Det er Anna, der åbner munden først.
- Det var da mærkeligt. Det var dog helt utroligt
besynderligt … nej for pokker da … det var da
mærkeligt.”
- Ide Hejlskov Larsen, Kristeligt Dagblad
- Lars Handesten, Berlingske Tidende