Tags: Lang:da
Summary
Minderne gør os til dem, vi er. Men
hvad hvis du mistede alle dine erindringer, hver gang du lagde
dig til at sove? Dit navn, din identitet, din baggrund og selv
de mennesker, du holder af – det hele glemt og slettet
fra din bevidsthed hver eneste nat. Og hvad hvis den eneste
person, du stoler på, viser sig ikke at fortælle dig
alt? Velkommen til Christines liv … Når Christine
vågner om morgenen, husker hun ingenting og genkender ikke
sin egen krop. Det, Christine ser i spejlet, er en midaldrende
kvinde, og hun ved ikke, hvem manden i dobbeltsengen er. Hendes
mand? Hun kigger på fotoet af de to og indser, at de
må være et par. Men hun husker intet, og samtidig er
hun helt afhængig af hans hjælp. En psykiater, dr.
Nash, som hun åbenbart har set i al hemmelighed, kontakter
hende og fortæller, at hun har været ude for en
ulykke, og at hun skriver i en dagbog, som er gemt i hendes
klædeskab. Den indeholder spor til hendes fortid og
fremtid, men på første side står skrevet: Stol
ikke på Ben! Hvad er der sket? Langsomt begynder Christine
at stykke sit liv sammen, men skal starte forfra hver dag
...