Tags: Lang:da
Summary
International fodbold er på få år blevet en
pengemaskine uden sidestykke. Tv-kontrakter for milliarder,
kæmpe-sponsorater og fans, der nærmest slås om
plads på stadion, har forgyldt fodboldens storhold fra
Manchester over München til Madrid.
Fodbolden omsætter i dag for et beløb, der svarer til
et mindre europæisk land, og forretningen vokser i et
tempo, som kun få andre brancher kan matche. Men selvom
pengene ruller lystigt, så taber de største
aktører fortsat voldsomme summer og kæmper med
transfer-inflation, spillerlønninger ude af kontrol og et
bjerg af gæld. I skyggerne af en sport, som nogle frygter,
er ved at sejre sig ihjel, lurer også asiatiske
spilsyndikater, hvidvaskere og korrupte officials.
Spillet om milliarderne følger pengenes veje og vildveje i
europæisk fodbold fra Donetsk i øst via de nordiske
klubber til fodboldens europæiske hjerteland i bl.a.
Tyskland, England og Spanien. Her møder man mediernes og
markedsføringens tunge drenge, magtfulde magnater og
ambitiøse klubfolk, der alle vil have en finger med i
spillet om fodboldens fremtid.
– Fodbold, Champions Leage, UEFA og Landsholdet
– Økonomi og samfund