Tags: Stay Behind netværk, Birgitte Holm, Den Gyldne Okse, Kiin Kiin, Stenens tid, spænding, Søren Storm, Prins Henriks blodlinie, prins henrik, Spændingsroman krimithriller, Cavlingprisvinder Kurt Østergaard, Bodil Holm, trilogi, krimi, Kurt Østergaard, Tivoli, Lang:da
Summary
Journalist Kurt Østergård er Cavlingprisvinder.
Derudover er han antireligiøs, antiroyal – og ansat
på Kristeligt Dagblad, da han en dag modtager en
forstyrrende meddelelse fra sin stedfar, som skød sig en
kugle for panden midt i Tivoli nogle år forinden.
Stedfaderen beder Kurt om at fortsætte, hvor han selv slap
ved at henvise til en bog, Kurt skal læse. Bogen viser sig
at være en religiøs afhandling, som leder til en
opdagelse, der får vide konsekvenser – ikke blot for
Kurt, men for Danmark og kongefamilien. Samtidig bliver strålingsekspert og tidligere
våbeninspektør for FN, Søren Storm, bedt om at
bistå politiet i opklaringen af et strålingsrelateret
mord begået på Rigshospitalet på den tidligere
chef for Saddam Husseins frygtede efterretningstjeneste. Det
makabre og bizarre mord leder Storm på sporet af en
såkaldt dirty bomb, der kan gå af et sted i
København hvert øjeblik det skal være. Uden at vide det – og uden at kende hinanden –
arbejder Kurt Østergaard og Søren Storm på samme
sag. Lige om hjørnet venter dronningens store
fødselsdagsfest med prominente gæster fra ind- og
udland, og mon sagen kan løses uden at involvere den
kongelige familie, selv om noget tyder på, at Prins
Henriks stamtræ er en del af gåden? Stenens tid er første del af en trilogi. ”Ottosen skriver godt, og der er en fin accelererende
handling, der gør, at man har svært ved at lægge
bogen fra sig.” Jannik Lunn, Bogpusheren.dk 4 ud af 5 hjerter - Krimifan.dk "Kun ganske få gange kunne jeg nænne at lægge
min ebogslæser fra mig for at spise, men jeg vendte
hurtigt tilbage for at fortsætte læseoplevelsen." Septembernet.dk "En rigtig mandethriller." Litteratursiden.dk Se interview med Johan Ottosen fra Krimimessen i
Horsens: http://youtu.be/U8UGGn0j1ck Se bogtrailer her: http://youtu.be/Q0igKWLrIFA