Tags: Lang:da
Summary
En fortælling om kampen mellem det gode og det onde. Vi
kommer ind i afhøringslokalet sammen med forbryderne og
Tom Christensen, en af landets mest erfarne afhørere.
Herfra skal vi forsøge at forstå, hvordan man
får mennesker til at røbe deres allerinderste
hemmeligheder og blive klogere på, hvad der adskiller en
ikke-morder fra en morder. Gennem 29 år på
Rejseholdet har Tom Christensen fået mordere til at
tilstå og røbe detaljer om de mest forfærdelige
forbrydelser. Ingen blandt Rejseholdets efterforskere har
tilbragt så meget tid sammen med forbryderne, og nu
fortæller han for første gang om sin drivkraft, sine
utraditionelle arbejdsmetoder og erfaringer samt de moralske
dilemmaer, han har stået over for i sin tid som
afhøringsleder. Tom Christensen løfter sløret
for den psykologiske, tålmodighedskrævende og intense
boksekamp, som finder sted i afhøringslokalet og giver et
enestående indblik i det tillidsforhold, som opstår
mellem afhører og den mistænkte, ligesom han
fortæller om nødvendigheden af at lægge alle
fordomme til side og finde ind til mennesket bag
forbrydelsen.