Tags: Classics, Lang:da
Summary
"Kampen om byttet" bærer originaltitlen "La
Curée",som på fransk er betegnelsen for det
tidspunkt i en jagt, hvor byttet er nedlagt, og hundene
får lov at dele affaldet efter parteringen. Hundene er her de skrupelløse spekulanter,
personificeret ved bl.a. Aristide Rougon - som snart skifter
navn til Aristide Saccard for at sløre slægtskabet
med Eugéne ("Hans Excellence Eugéne Rougon") - den
yngste søn af Pierre og Félicité Rougon, der
efter statskuppet i 1852 er kommet til Paris. Ved hjælp
af Eugéne, nu minister i Louis-Napoleons regering,
kommer han ind i Paris' administration, hvor han skaffer sig
oplysninger om ekspropriationer mm. i forbindelse med baron
Haussmanns omstrukturering af byen. Disse oplysninger
benytter han til at spekulere i
ekspropriations-erstatninger. Aristides anden hustru, den betydeligt yngre
Renée, som han kun har giftet sig med for at skaffe
midler til sine spekulationer, keder sig, og af
kedsomhed tager hun sig af hans søn af første
ægteskab, den vege, pigeagtige Maxime og dennes
opdragelse. Senere forelsker hun sig i sin søgen efter
nye og uprøvede oplevelser i Maxime. "Kampen om byttet" er en roman om
<i>begær<i> - begær efter penge og magt
og sexuelt begær. Romanen har ikke tidligere været udgivet på
dansk.