Tags: Lang:da
Summary
Marstal, en flække på en ø i
Østersøen, et fjernt sted i en lille nation.
I 1800-tallet bliver Marstal hjemsted for nye generationer
af mænd, der drevet af udlængsel sætter sig
for at krydse verdenshavene. Det er mænd, der lever i et
evigt opgør: med havet, med hinanden og med de kvinder,
de elsker, men først og fremmest med deres egne
mørke sider. Havet kræver sin pris af mænd som den
fandenivoldske Laurids, der efter et tabt søslag aldrig
bliver den samme igen. Og sønnen Albert, der på
Stillehavet leder efter sin forsvundne far, men i stedet
kommer hjem med et skrumpehoved. Og Knud Erik, som med
hovedet fuldt af Alberts skrøner bliver stillet over for
et moralsk umuligt valg i Anden Verdenskrig. Også
familierne bliver havets ofre; de fædreløse
børn, de druknedes enker - og Klara, Marstals
dødsengel. Fra Newfoundlands klippekyster til Samoas plantager, fra
Tasmaniens lyssky barer til det nordlige Ruslands
ødemark er
Vi, de druknede en episk beretning om fire
generationer af mænd fra Marstal, deres længsel
efter fjerne horisonter og kampen for at vende hjem.
En historie om mod, hensynsløshed, vold, lidenskab
og tab.