Tags: Lang:da
Summary
Det er kommet adskillige bøger om Danmarks frihedskamp.
Denne bog er ikke som de andre. Det er bogen om kromanden og
nogle bønder og håndværkere i Hvidsted, som
dannede Hvidsten-Gruppen, hvoraf tyskerne skød de otte.
Det er bogen om det største drama i Danmarks kamp mod
besættelsesmagten. Axel Holm har fortalt denne historie
med den ro og det lune, som karakteriserede Hvidsten-folkene,
men også med den spænding, kampen gav. Vi lærer
nogle ualmindelige danskere at kende, elskere af livet, modige
i døden. Forfatteren har løftet beretningen op i et
plan, så den er mere end Hvidsten. Den er i
sammentrængt form forudsætningen for og forløbet
af den danske modstandsbevægelse. Bogen slutter med
offentliggørelsen af de henrettedes sidste breve - meget
gribende dokumenter. Hvidsten-Gruppen spillede en
afgørende rolle under den danske modstandskamp. Gruppen
opererede fra 1942-44, indtil den blev afsløret og taget
af tyskerne. Axel Holms bog om Hvidsten Gruppen står som
en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i
Danmark. Den udkom første gang i november 1945, og blev i
løbet af det første år trykt i over 30.000
eksemplarer.