Tags: Lang:da
Summary
Forestil dig, at nogle mennesker kan
påvirke dine følelser og tanker, når du
læser, eller hvis de læser en bog højt for dig.
At de kan forføre dig med de mest fantastiske historier,
men også manipulere dig til at tænke lige
præcis, som de ønsker. Da Luca Campelli dør en
pludselig og voldsom død, arver hans søn, advokaten
Jon, antikvariatet Libri di Luca i København. Jon har ikke
set sin far i 20 år efter morens mystiske selvmord. Efter
Lucas begravelse indvies Jon i en hemmelighed i kælderen
under antikvariatet: Luca var før sin død formand for
Bibliofilselskabet og de såkaldte Lettorer - mennesker med
særlige evner til at påvirke folk gennem
læsning. I antikvariatet møder han også den
smukke, men ordblinde Katherina, der nærmest går i
ét med reolerne. Da der følger et brandattentat
på Libri di Luca, er det åbenlyst, at nogen benytter
Lucas død som påskud for at tilrane sig magten i
Bibliofilselskabet. Jon og Katherina får til opgave at
trænge til bunds i mysteriet. Men hvem er forræderne
blandt Lettorerne? Den mystiske rigmand Kortmann? Jons klient,
forretningsmanden Remer? Eller nogle helt tredje?