Tags: Lang:da
Summary
Addie og Valerie bliver som niårige hinandens bedste
venner. Det sker samme dag, som Valerie flytter ind i huset
overfor Addies i den lille by Pleasant Ridge, Illinois. Op
igennem skoletiden er de to piger uadskillelige, men som Val
vokser op og bliver smuk og populær, og Addie samtidig
bliver mere og mere overvægtig, genert og stille, glider
de langsomt fra hinanden og oplever et regulært brud i
high school. Femten år senere bor Addie stadig i sit
barndomshjem. På trods af et stort vægttab holder hun
sig mest for sig selv, og derfor har hun heller ikke accepteret
invitationen til skolens jubilæumsfest. Men samme aften,
som festen bliver afholdt, ringer det på døren, og
udenfor står hendes gamle bedsteveninde med et
forfærdet udtryk i øjnene og blod på
jakkeærmet. Fortiden har indhentet hende, og Val har
desperat brug for Addies hjælp. Minderne om det forliste
venskab gør stadig ondt, men inden Addie ved af det, er
Val dog tilbage i hendes liv, og det skal vise sig at blive en
interessant genforening … BEDSTE VENNER handler om svigt,
loyalitet, eventyr, tragedier, misforståelser og
hemmeligheder, om at finde kærlighed, når man mindst
venter det, og om de bånd, der binder bedste venner
sammen.