Tags: Lang:da
Summary
BYEN 0G ØEN er Benn Q. Holms ambitiøse bud på
den globale generationsroman og store kollektive samtidsroman.
Romanen ligger i naturlig forlængelse af
hovedværkerne HAFNIA PUNK og ALBUM. Den ny roman tager
på mange måder tråden op fra ALBUM, der
også spændte over tre årtier, men denne gang
udspilles handlingen i 80erne, 90erne og 00erne. Derudover
adskiller den ny roman sig på to vigtige punkter: Det er
ikke en familiekrønike, men en generationsroman, der
følger fem venner fra studentertiden og frem mod de 50
år. Og vigtigst: Det er ikke en Danmarkskrønike, men
en global roman, der bevæger sig over flere kontinenter.
Romanen starter omkring 1980 og bevæger sig gennem tre
årtier med tidsbilledet som diskret optegnet baggrund:
murens fald, den jugoslaviske borgerkrig, IT-boblen, tsunamien
osv. Vi følger de fem gymnasie- og studiekammerater:
Mod/punkeren Espen Halberg, yuppien Anders Berner, den
islandske digter og studerende Pétur Bjarnasom samt den
frivole teenager Molly Hastrup og den pæne pige Camilla
Soares. Undervejs kommer vi til både Vanløse, Island,
London, N.Y., Brunei, Tirana - og, ligesom i en rigtig
udviklingsroman, hjem igen. Da vennerne til slut mødes
igen for at mindes en afdød fælles ven, er de alle
på forskellige vis blev mærket af livet og de tre
årtier, der er gået, siden vi mødte dem
første gang. Romanen er en lang tur ned ad Memory Lane -
og ad Boulevard of Broken Dreams. Først og sidst er BYEN
OG ØEN en række menneskelige historier, der flettes
ind og ud af hinanden; historier om venskab, forelskelser og
bristede illusioner.