Tags: viking, wales, klim, england, historisk, Lang:da
Summary
Kong Knuds bror, Harald, der arvede hjemriget efter deres
far, kong Svend, er død, og Knud må sejle til Danmark
for at sikre sin kongemagt dér. Mere end nogensinde
før har han brug for mænd, han kan stole på. Han
beordrer sine snushunde Winston og Halfdan til at drage til
jarl Odda i Deerhust på grænsen til Wales for at
bistå ham, hvis vikingejarlen Torkel eller nogle af de
andre stormænd skulle få for sig, at de kan erobre
kongetitlen over England i kongens fravær. Knud mener
selv, han kan stole fuldt og helt på Odda. Halfdan bryder sig ikke om opgaven. Er der en mand, han
hader af hele sit hjerte, er det Odda; forræderen, der
svigtede sin egen konge og gik over til Knud. Forræderen,
som er medskyldig i, at Halfdans far og bror mistede livet i
slaget ved Askenes Høj, og han selv blev jordløs. Og
det bliver værre endnu for Halfdan. Da der bliver
begået et mord på Oddas gård, må han alene
påtage sig opklaringen af det, da Winston og Alfilda er
travlt beskæftiget med en anden vigtig – og for
Winston mere interessant – opgave for Odda. Den eneste trøst i al elendigheden er Emma, Oddas
kusine; men heller ikke hun er nem at bide skeer med, erfarer
Halfdan. 'Den tredje mønt' er fjerde bind i serien om Winston,
Halfdan og Alfilda.