Tags: Lang:da
Summary
GULDPRISERNE ER STEGET voldsomt i Europa. Opfindsomheden og
jagten på det ædle metal stiger tilsvarende blandt
skrupuløse kriminelle. Den nye indsatsgruppe Rigsvåbnet har kun eksisteret i
nogle måneder. Efter nogle dramatiske begivenheder, der
også er gået hårdt ud over gruppens
mobilstation, har der kun været kort tid til at slikke
sårene og samle op på løse ender. Så
går det atter løs. Trods gruppens kortvarige
eksistens er der allerede stor mytedannelse i politikorpset.
Gruppens ry breder sig til hele Schengen-samarbejdet, og
danskerne nyder godt af det store netværk. Anna Storm får kam til sit hår under
anstrengelserne for at få styr på de nye
udfordringer, der i højt tempo sender Rigsvåbnet
på jagt over flere europæiske landegrænser.
Alligevel bliver der tid til hyggelige stunder, hvor gruppens
medlemmer nyder godt af Annas provencalske kogekunst. Som i den første bog om Rigsvåbnet giver bogens
sidste sider læseren mulighed for at afprøve en
række af Annas opskrifter. Om Forfatteren: TOM OXAGER er billedkunstner og bor i Sæby. Når
malegrejet hviler, har han stor fornøjelse af at skrive
krimier. Det foregår gerne i timerne omkring midnat, hvor
alt er stille, og selv naboens to små, evigt
gjæffende stakitpissere er faldet til ro. Dette er den anden bog i serien om Anna Storm. Da Tom Oxager
er uhelbredeligt frankofil, har han udstyret Anna med franske aner og stor
kærlighed til det provencalske køkken.