Tags: Lang:da
Summary
Søren Jessen-Petersen har gennem sit 30-årige
virke i FN været placeret midt i verdens brændpunkter
og har oplevet de barske vilkår på tæt hold. Han
forholder sig kritisk til de humanitære aktioner, der er
fanget mellem ønsket om en langsigtet hjælp og
realiteten med de ofte kortsigtede militære og politiske
interesser. De virkelige tabere er civilbefolkningen, der lider
stor nød.
De humanitære organisationer skal operere i et
betændt miljø med fare for egen sikkerhed. Alt for
ofte lykkes det ikke for verdenssamfundet at stoppe konflikter
i tide. Fredsaftaler og aftaler om genopbygning indgås,
men kun sjældent løser de konfliktens rod. Problemer,
der kun bliver større, som konflikterne eskalerer, og det
internationale samfund polariseres.