Tags: Lang:da
Summary
Det går godt for Andreas, da han flytter hjem for at
fortsætte sin karriere ved politiet i sin fødeby.
Imens han arbejder sig frem mod en forfremmelse, falder
familien hurtigt til, børnene klarer sig godt, og da de
finder drømmehuset, synes alt at være idyl. Men overvåget af inspektøren får Andreas nok
at se til. Voldtægtssager, hærværk og
dyremishandling hører til i småtingsafdelingen, da en
række voldsomme trafikulykker sætter jagten i gang
på ukendte flugtbilister. Andreas begynder gradvist at ane
en sammenhæng mellem sagerne, men blindgyderne er
frustrerende mange. Og netop som disse sager opklares, tager
begivenhederne atter fart, da stationens nye kvindelige betjent
kidnappes af narkobaroner. Andreas og hans kollegaer kæmper en kamp mod
blindsporene for at nå frem til sandheden, der vil chokere
dem alle, og også på hjemmefronten må han
gå nye veje. Følg ham i jagten på opklaring og afklaring
på alle fronter. Om forfatteren: Poul Riber Schacksen er læreruddannet, med dansk og
idræt som hovedfag. Han har udover at være artikelskribent også
arbejdet som foredragsholder, i Danmark såvel som i
udlandet. Han har desuden deltaget i radio- og TV-indslag med
emner som guide til Europas hovedstæder, spisesteder og
hoteller, samt ridning. Poul Riber Schacksen skriver bøger inden for flere
genrer. Uddrag af bogen: "Døren stod ulåst, og jeg gik derfor ind. Men da
der ingenting var at se, og jeg skulle til at forlade huset,
hørte jeg pludselig en lyd nedefra. Jeg stoppede op og stod fuldstændig stille, og med
ét kom lyden igen. Det var, som om der lød skridt fra en kælder. Jeg gik endnu en gang gennem huset og fik pludselig øje
på et tæppe på gulvet. Da jeg slog tæppet
til side, kunne jeg se omridset af en lem, hvilket betød,
at der under huset måtte være en kælder eller
lignende. Forundret trak jeg lemmen op. Knirkende åbenbarede der
sig pludselig et hul foran mig, hvorunder en trappe førte
ned til et kælderrum under huset. For at være på den sikre side trak jeg min pistol
og begyndte langsomt at gå ned ad trappen. Jeg kunne ikke
vide, hvad jeg kunne møde." 230 sider, omslag med flapper.