Tags: Lang:da
Summary
Fortæl mig hvem jeg er er en stor,
underholdende fortælling om en kvinde, der gang på
gang sætter lykken og livet på spil i sin kamp for
kærlighed og retfærdighed. Den unge journalist, Guillermo, bliver af sin familie bedt
om at efterforske og skrive om sin oldemors liv. Familien ved
kun, at hun som ganske ung forlod sit nyfødte barn og
sin ægtemand kort før Den Spanske Borgerkrigs
udbrud, og nu ønsker de at få samlet resten af
puslespillet. Guillermo går i gang med at indsamle
oplysninger om sin oldemor Amelia Garayoa og må rejse
fra by til by i hendes fodspor for at finde brikkerne, der
tilsammen udgør hendes farverige liv. Rejsen fører
ham til Barcelona, Paris, Buenos Aires, London, Moskva,
Berlin, Mexico, Rom, Athen, Cairo, Tel Aviv og Washington, og
langsomt oprulles en fantastisk beretning om en modig kvindes
farefulde færd gennem det 20. århundrede.