Tags: Lang:da
Summary
Idrætspsykologi handler om mennesket og dets
følelser, tanker og adfærd i forbindelse med fysisk
aktivitet. Begrebet idræt rummer alt fra lavintensiv
fysisk rekreation over regelmæssig motionsidræt til
højintensiv konkurrenceidræt. I Idrætspsykologi forenes teori og praksis på en
måde, som man ofte har savnet i bøger inden for
området. Bogen indledes med grundlæggende
psykologiske fakta om kognition, motivation, socialisation,
kommunikation, gruppedynamik, ledelse og personlighedspsykologi
forbundet med adfærd. Derefter gennemgår forfatterne
adskillige idrætspsykologiske praksisområder. Et
spørgsmål, der bliver diskuteret, er eksempelvis:
hvilke mekanismer medvirker til, at det ene individ vælger
at være helt fysisk inaktiv, mens den anden bliver ramt af
negativ overtræning og idrætsrelateret
udbrændthed? Idrætspsykologi har helt bevidst et bredt udgangspunkt.
Bogen retter sig mod studerende på de højere
læreanstalters idrætsvidenskabelige kurser,
læreruddannelsens idræts- og sundhedsundervisning
samt idrætsorganisationernes videregående
træneruddannelser. Den kan også læses med stort
udbytte af andre, for eksempel studerende på
idrætsgymnasier og folkehøjskoler, de enkelte
idrætsudøvere og motionister samt de, der arbejder
inden for området (ledere, trænere,
motionskonsulenter, sundhedsrådgivere m.m.).