Tags: Lang:da
Summary
En ung kvinde bor til leje ved
stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til
København. Hendes forældre tror, at hun passer sit
studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun
tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala
med Digter Hase.
Pressen skriver:
»Hvordan kan det egentlig
være, at man læser Helle Helles bøger om
ensomme, søvnløse kvinders tilsyneladende
uspændende liv i søvnige stationsbyer med en
besættelse, som var det effektfulde
spændingsromaner? For det gør man, man suges ind i
dem og vender sultent og dvælende hver side –
på trods af deres sparsomme brug af plot som
pirringsmiddel. Der er ikke noget at gøre – er man
først stået på, er der ingen vej tilbage.
Heller ikke i Helles seneste roman, Dette burde skrives i
nutid.«
»Selvfølgelig er Dette burde
skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og
nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.«
»Dette burde skrives i nutid er
en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt
... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er
også humor, rigtig meget endda, på vanlig
underspillet vis.«
Hun skriver også selv, men det går ikke
så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per
Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene,
der kommer buldrende natten igennem.
»Der er nogle brillante stykker litteratur, der
uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke
kan åbnes eller indfanges på en måde, som
tilnærmelsesvis yder værket retfærdighed.
Sådan har jeg det med Helle Helles nye og
usædvanlig kostbare roman Dette burde skrives i nutid,
der overvælder mig på en så voldsom
måde.«
– Nanna Goul, Weekendavisen
****** – Lasse Horne Kjældgaard,
Politiken
– Tue Andersen Nexø, Information
***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende