Tags: Lang:da
Summary
Rygtet siger, at amerikanerne under Korea-krigen sendte
deres hårdt sårede til Grønland. De blev anbragt
på et militærhospital i Narsarsuaq, hvor staterne
allerede under Anden Verdenskrig havde etableret en luftbase,
der skulle fungere som springbræt for fly, mænd og
forsyninger, der skulle videre til krigsskuepladsen i
Europa. Det store kompleks blev siden lagt i ruiner af en brand, der
aldrig er blevet opklaret. I Pentagons tilgængelige
arkiver er stedet registreret som 1166th USAF Dispensary - et
apotek. En kampestenspejs, der ensomt knejser mod polarhimlen midt i
den forblæste ødemark., er i dag det eneste bevarede
minde om hospitalet, der lå i en strengt bevogtet dal bag
baseområdet. Rygtet siger, at amerikanerne her skjulte de såkaldte
kurvebørn for omverdenen - og for sig selv - og at ingen
af disse slap derfra i live... Herning Folkeblad: De skrev: Romanen er både tidløs og aktuel - ikke
mindst set i lyset af krigen i Irak. Samtidig er detaljerne om
både Grønland, lægevidenskab, sejlads, fiskeri
og krigshistorie i orden. Ikast Avis skrev: Et drama med vold, kærlighed, romantik,
grønlandske storme, kampen mod det uretfærdige og en
forelskelse i den grønlandske natur. Men også med en
levende og dramatisk fortællerpen, hvor reporteren Per
Schou har fået lov til at bruge fantasien og fiktionen
fuldt ud. De Bergske Blade skrev: Vi er ikke mange sider henne i "Kurvebarnet", før en
højdramatisk og nervepirrende handling tager sin
begyndelse. Det ville være synd for bogens
forhåbentlig mange læsere at afsløre ret meget
mere af begivenhedsforløbet, som over de fleste af bogens
156 sider udfolder sig i en velkomponeret struktur, hvor en
meget overraskende slutning helt var ved at tage vejret fra
nærværende læser... Folkeblad skrev: Det er ikke en kærlighedsroman, men en roman, der er
mættet af så stor spænding og så mange
detaljer, at man skal være forberedt på, at starter
man på "Kurvebarnet", er den svær at slippe...