Tags: Lang:da
Summary
En incestuøs barndom er,
hvad
Lars Sander Jørgensens beretning
Min forbudte hemmelighed, handler om. Bogen tager
udgangspunkt i forfatterens egen historie.
Skyld og skam er følelser, der lægger sig som
en tung dyne over incestofre, og af og til er den så
tung, at overgrebene simpelthen fortrænges.
Lars Sander Jørgensen var langt oppe i tyverne,
før han kunne erkende barndommens traume og begyndte det
komplicerede afdækningsarbejde på vejen fra offer
til overlever. Da han tog fat på at bearbejde
oplevelserne, opdagede han, at langt den største del af
den litteratur, der findes, er skrevet om og af piger. Som
mand var det svært for
Lars Sander Jørgensen at forholde sig til
kvinders situation, og derfor besluttede han at hjælpe
andre mænd/drenge ved at fortælle sin historie.
Den foreligger nu og kommer hele vejen rundt om det
penible emne: barnets forsvarsmekanismer, skyld og skam, sorg
og vrede, forældres ansvar, omsorgssvigt, reaktioner fra
omverdenen, påvirkning af seksualiteten, forholdet til
familien, behandlingssituationen, processen fra offer til
overlever, tanke- og reaktionsmønstre mv.
Min forbudte hemmelighed har naturligvis også bud
til behandlingssektoren samt pædagoger og
lærere.