Tags: Lang:da
Summary
Henrik Madsen accepterer en
udstationering i Madrid og håber, at han dermed vil
kunne redde sit skrøbelige ægteskab og sin haltende
karriere i et dansk medicinalfirma. Men han hvirvles ind i
livsfarlige konspirationer udtænkt i Moncloa, det
spanske statsministerium, hvor landets ministerpræsident
har lagt en hemmelig plan for endelig at besejre ETA, den
baskiske terrorbevægelse, og dermed sikre sig pladsen i
historiebøgerne som en ægte statsmand.
Hans ambitiøse kvindelige
viceministerpræsident bærer også rundt på
en hemmelighed, som hun er sikker på vil kunne knuse
hendes karriere, hvis politiske modstandere får nys om
det.
Med livet som indsats, og på trods af den
depression han kæmper med efter sin kones død,
beslutter journalisten Navarro sig for at efterforske
omstændighederne omkring et voldsomt bombeattentat
på sin avis El Globo og kommer samtidig i besiddelse af
dokumenter, som vil kunne føre ham på sporet af en
omfattende sammensværgelse mod det spanske
demokrati.