Description

Series: Book 1 in the Montebello series

Tags: socialrealisme, humor, komedie, realisme, Fiktion, Lang:da

Summary

Poul Helweg driver 'Ærligt nærvær', et sted, hvor man kan komme forbi og tale med et ærligt menneske over en kop kaffe. Historien spindes omkring de skæbner Poul kommer i kontakt med, små og store hverdagsdramaer.

Lars Kjædegaard er en særdeles kompetent og erfaren forfatter, der har udgivet mere end tyve bøger. Han er oversat til flere sprog, blandt andet japansk.

'Montebello' udkom første gang på papir i 2005.

'Montebello' var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2005 og Jyllands-Postens Vor Tids Roman 2008.

"Varm, poetisk realistisk ... Måske Lars Kjædegaards bedste bog." Politiken.

"En smuk række historier, som hovedpersonen selv binder sammen som en slags nutidig frelser. Lyder det kvalmt, er det det overhovedet ikke, og det er vel Kjædegaards særlige talent: at kunne skildre det gode uden at blive kvalm." Weekendavisen.

"En sjov og tankevækkende roman ... God fornøjelse." Ekstra Bladet.

"En engagerende, underholdende og navnlig befriende ærlig historie." JyllandsPosten.

Uddrag fra bogen:

Hun sagde, - Det er fanme det rene Montebello med mig.

- Montebello? sagde Poul.

Hun så på ham. - Ja. I gamle dage ville jeg være røget på Montebello. Kender du ikke Montebello?

Poul grinede. - Jo, det kan du tro. Jeg voksede op lige i nærheden.

Han havde ikke tænkt på det gamle, gule nervesanatorium i skoven ud mod Gurrevej i årevis. Han kunne huske, hvordan han selv havde taget turen over pigtrådshegnet sammen med Leif og Anders, og hvordan de havde været skræmt fra vid og sans. Alle vidste, at vagterne derinde havde blodhunde. De havde sneget sig rundt på stierne inde i skoven, med de store gule bygninger synlige mellem træerne. De havde aldrig set blodhundene, kun ældre mennesker, der gik tur med plejerne.

- Montebello, sagde han nu, - det betyder ‘det smukke bjerg’ på italiensk.

Lise Mikkelsen sagde, - I Helsingør betyder Montebello nærmere ‘tosseanstalt’.

Han grinede. - Jeg ved det.

- Mærkeligt, sagde Lise, - Montebello …

Poul sagde, - Et bjerg kan vel godt være smukt, selv om der bor enkelte tosser på det.

Hun smilede lidt nu, hendes tanker i fortiden, og Poul tænkte på hende som en lille, spidsnæset pige, som et andet sted i byen havde tænkt sine egne tanker om de gule bygninger inde bag træerne, mens han selv havde forceret pigtrådshegnet sammen med Leif og Anders.

- Montebello, sagde hun igen. - Kender du det? Man kommer til at tænke på et eller andet ord, som man har kendt hele sit liv, og pludselig lyder det helt … underligt? Eksotisk.

- Ja, som Montebello, nikkede han.

- Og så var det bare en tosseanstalt.

Han trak på skuldrene. - For min skyld kunne de kalde hele verden for Montebello.

Hun så på ham med rynket pande. - Fordi hele verden er en tosseanstalt?

- Nej, fordi det er et smukt navn, sagde han. - Et optimistisk navn.

Hun smilede lidt skeptisk. - Det var hverken noget bjerg eller særlig smukt.

- Jeg ved ikke …

Hun så på ham på samme måde som Lola somme tider gjorde, lige inden hun sagde et eller andet om, at han var romantiker. Det gjorde ikke Poul noget.