Tags: Lang:da
Summary
Freddy Wulff kan berette om alt imellem at nedlægge
kronvildt og vandbøfler og rejse verden rundt i en
søgen efter det helt store jagteventyr. Men han kan
også fortælle om at miste 86 kolleger og venner
– dem, som ikke overlevede mødet med det vilde. Det er ikke en ufarlig vej Wulff har valgt. Men han var
solgt, da han første gang var på jagt i
Grønland, 21 år gammel. Oplevelsen fik ham til at
tage en beslutning, som kom til at ændre hans liv for
evigt: Han ville være professionel jæger. I en periode var han ansat af det new zealandske
skovvæsen. Til at jage og nedbringe bestandene af
kronvildt, vilde geder og vildsvin. I op til seks måneder
opholdt han sig alene i New Zealands uvejsomme skov- og
bjergområder. I Nordaustralien jagede han vandbøfler,
og rejsen fortsatte ud i verden til steder, hvor der ventede et
nyt bytte. Wulff har ikke bare turdet opsøge "det vilde
liv", han kan også fortælle så levende om det,
at man får lyst til at sælge alt og selv kaste sig ud
i et jagteventyr som han har gjort. Denne bog rummer en række af Freddy Wulffs største
og mest intense jagtoplevelser – og den er illustreret
med både hans egne og andres fantastiske fotos.