Tags: Lang:da
Summary
Når festen slutter omhandler
kvinden, Maria, der har giftet sig ind i et
overklassemiljø, som hun ikke rigtig kan finde sig til
rette i, men hun har, på den anden side, heller aldrig
følt sig hjemme nogen steder.
Uddrag af bogen:
Maria er en meget smuk og levende kvinde, men også
løssluppen, skruppelløs, konfliktsøgende og
provokerende.
Alligevel bliver mange tiltrukket af hendes
besynderlige væsen, og hun tager dét, hun vil have
fra de mænd og kvinder, som falder for hende, men hun
skubber dem hurtigt fra sig igen, for hun ønsker slet
ikke at knytte sig til nogen.
Hun har tidligere i sit liv følt, hvordan, det var
at elske betingelsesløst.
Den ene svigtede hende, og den anden svigtede hun
selv.
Om forfatteren:
Kirsten Præst er født den 1 marts 1960, og
debuterede i 2009 med romanen Rejsen med den lille pige.
Hun er oprindeligt uddannet indenfor sundhedsvidenskab,
udover at være alternativ behandler.
I 2007 valgte hun at forsøge sig som forfatter -
hvilket indtil videre har resulteret i to bøger.
Alle var så optaget af at se børnene slå
løs på tønden, at ingen lagde mærke til,
at Maria var kommet.
Hun stod først utålmodigt og så på
de små femårige drenge og piger tjatte lidt til
tønden og tænkte, at uanset om de blev ved hele
dagen, ville tønden dårligt kunne nå at
få bare en enkelt skramme.
Hun gik hen til den lille dreng, der lige havde
slået til tønden, tog køllen ud af hånden
på ham og begyndte at hamre løs på
tønden. Det virkede som om, hun ikke kunne stoppe igen,
og hun råbte en hel masse forfærdelige ord, som
mange af børnene ikke vidste, hvad betød, og deres
fine og fornemme mødre ville til enhver tid
benægte, at sådanne ord indgik i deres eget
ordforråd.
Maria fik hurtigt ordnet tønden, og der drattede
en masse slik ud af den, hvilket fik børnene til at
råbe begejstret, mens de samlede det op fra jorden.
Maria spejdede et sekund rundt for at finde et nyt "offer" og
begyndte derefter at smadre hegnet ind til naboen.
Ingen forsøgte at stoppe hende.