Tags: Lang:da
Summary
NÅR MAD ER DIN FJENDE giver et
ærligt og usminket billede af, hvad det vil sige at lide
af en spiseforstyrrelse, og hvad det betyder for omgivelserne.
Maria Hirse tager udgangspunkt i sin egen historie, som hun
tidligere har fortalt i ÆBELKINDER, og trækker
linjerne op til i dag. Det er således vigtigt at få
beskrevet de eftervirkninger af sygdommen, man som voksen
må kæmpe med. For at give et nutidigt og bredere
billede interviewer Maria Hirse derudover fem unge piger, der
lider af anoreksi, bulimi og tvangsspisning. Desuden får
forældrene lejlighed til at sætte ord på den
svære situation, det er at have et spiseforstyrret barn.
Med henblik på at afhjælpe spiseforstyrrelser er der
endelig også interview med to professionelle behandlere,
en psykiater og en læge. Førstnævnte er Marianne
Hertz, der er ledende overlæge for spisecentret på
Rigshospitalet. Bogen afsluttets med en oversigt over
behandlingstilbud.