Tags: Lang:da
Summary
Forfatteren er på dansk kendt for serien The vampire
diaries, hvor seks titler udkom i 2010. Bogen her er den
første af en ny planlagt trilogi om vampyrer. Begge serier
er skrevet midt i 90'erne, så genren er ikke ny. Da
teenageren Poppy bliver ramt af en alvorlig kræftsygdom,
er den eneste, der kan redde hende barndomsvennen James, men
han bærer på en dyster hemmelighed. Hvis den og hans
dybe kærlighed til Poppy afsløres, kan det blive
fatalt for dem begge. Alligevel beslutter James at hjælpe
Poppy til et nyt liv som vampyr. Først modarbejder Poppys
tvillingebror Phil ideen, siden hjælper han med at redde
søsteren fra den endelige død. Bogen er velskrevet,
den er spændende og den er let at læse, jeg slugte
den i et hug. Den handler ikke blot om vampyrer, men også
om at blive voksen og om at løsrive sig fra familien. Da
bogen slutter er Poppy og James i bedste hollywood stil på
vej mod nye horisonter og nye udfordringer, som læserne
kan glæde sig til at dele med dem.