Tags: Lang:da
Summary
Jens
Smærup Sørensens første roman efter
"Mærkedage" er en samtidshistorie om
Andy, 49 år, og hans eksistentielle usikkerhed
og forsøg på at navigere nogenlunde sikkert i en
verden, han forstår sig lige så lidt på som
alle andre. Der er groteske, farceagtige optrin undervejs, men det er
et dystert, om end på ingen måde pylret eller
opgivende billede, Smærup tegner af nutidslivet; af
vores usikkerhed ved den verden, vi lever i, men ikke aner,
hvordan vi skal forholde os til socialt og etisk og er
nødt til at fortolke forfra og om igen hele tiden, fordi
vi ingen faste holdepunkter har. Det hele er fortalt med en sproglig kraft og en
pågåenhed, der får historien om Andys
skæbne til at gå meget tæt på sin
læser.