Tags: Lang:da
Summary
Med sproglig gnist, flaksende intensitet og en mere
personlig tone end hidtil, blænder Haun op for tre
historier om de ting som ligger tættest på os og
samtidig er de mest gådefulde: Familien, børnene og
vores egne personligheder.
Hendes kappe & maske:
I midten af 80´erne lever en 11-årig pige et
dobbeltliv i en splintret familie og bekæmper en ondskab
større end russernes.
Løs:
En gruppe unge holder juleaften 1999 i Australien. Ti år
senere i Danmark, med ægtefæller og børn, kan
ingen huske hvordan aftenen egentlig endte.
Alt er sandt:
En pensioneret ingeniør er tynget af Irak-krigen og tager
sin søn med til Mexico, hvor et mareridt venter.
Mor/datter, far/søn, mand/kvinde: historierne dykker ned
under et stramt opspændt plot og viser en vrede mod
infantile guder, hyklerisk voksenhed, planløs krig, men
vigtigere: skaber et stille oprør mod den autoritet som vi
udøver mod os selv og hinanden med selvbedrag og
forsimplinger. Sig farvel til dig selv; sig goddag til livet.