Tags: Lang:da
Summary
Det overnaturlige samfund i Bon Temps,
Louisiana, er så småt ved at komme sig oven på
to katastrofer: Først orkanen Katrinas hærgen og
så en voldsom eksplosion på det hotel, hvor et stort
vampyrtopmøde blev afholdt. Sookie Stackhouse overlevede
med nød og næppe og er tilbage på vampyrbaren
Merlotte’s, hvor hun langer årgangsblod over disken.
Men alt er ikke, som det plejer, for flere vampyrer blev
dræbt eller såret i attentatet, og hendes
hamskifterkæreste Quinn er blandt de savnede. Det
står klart, at tingene har forandret sig, hvad enten
vampyrerne eller varulvene vil det eller ej. Og Sookie, som
både har et overnaturligt blodsbånd med lederen af
det lokale vampyrsamfund og er ven af varulveflokken, befinder
sig pludselig midt i det hele. Hun kan atter en gang se frem
til at stå ansigt til ansigt med fare, død og svigt
fra en, hun elsker. Og når det ikke længere flyver
med pels i luften, og det kolde blod ikke længere flyder,
vil Sookies verden være forandret for evigt ...