Series: Book 2 in the Victoria Bergmans svaghed series
Tags: Lang:da
Summary
Dette er den spændende fortsættelse af KRAGEPIGEN,
som udkom 9. maj 2011. I bog 2 får kriminalkommisær
Jeanette Kihlberg og hendes team besked på fra
øverste instans at holde inde med at efterforske sagen om
de myrdede og lemlæstede drenge, da de ikke er kommet
nærmere at finde en gerningsmand og ingen åbenbart
savner disse børn. I frustration fortsætter Jeanette
dog med at lede efter nye spor og går nogle af de gamle
spor efter i sømmene. Tilfældigt tegner der sig et
ubehageligt billede af en hemmelig forening, som har modtaget
donationer af flere tidligere pædofilidømte eller
-mistænkte, og Jeanette får igen hjælp af
psykologen Sofia Zetterlund til udredningen af nogle af
misbrugsofrene. Fællesnævneren for flere af de
involverede personer i foreningen er navnet Victoria Bergman,
som også dukkede op i bog 1. Jeanette er meget
interesseret i at tale med Victoria, men hun synes at være
forsvundet fra jordens overflade. Ingen offentlige instanser
kan skaffe oplysninger på hende, og det viser sig, at
hendes identitet er retsligt beskyttet. Men så bliver der
begået et bestialsk mord på en højtstående
forretningsmand, der viser sig at have forbindelser til samme
skole i Sigtuna, hvor også Victoria har gået. Hvem er
denne Victoria Bergman? Tilbageblik til hendes barn- og ungdom
og de uhyrligheder, hun var været udsat for, giver nogle
af svarene, men er hun morderen, der er drevet af
hævn?