Tags: Lang:da
Summary
Først da Alice står på et gadehjørne i det
kvarter, hvor hun har boet i en menneskealder, og ikke aner,
hvordan hun kommer hjem, indser hun, at der er noget rivende
galt, og den efterfølgende diagnose, alzheimers, fejer
benene væk under både hende og familien. Med ét
slag er hele det velordnede, dejlige, tjekkede liv vendt på
hovedet, og forude venter kun mørket.
Man skulle tro, at man med et så alvorligt emne kun kan
skrive en dyster og forfærdelig bog, men det er ikke
tilfældet her. Midt i alt det sørgelige stråler
varme og kærlighed, medmenneskelighed, medfølelse og
såmænd også humor ud af historien om Alice. Lisa
Genova har en ph.d. i neurovidenskab og er formand for
USA’s National Alzheimer’s Association.