Series: Book 2 in the Jackson Brodie series
Tags: Lang:da
Summary
Jackson Brodie, tidligere politimand og
privatdetektiv, er taget til Fringe Festival i Edinburgh sammen
med kæresten Julia, der er skuespiller. Her bliver han
modvilligt og helt tilfældigt trukket ind i en række
komplicerede begivenheder. I en bilkø overværer han
et brutalt overfald begået mod en bilist. Er det blot en
vanvittig mand, der går amok, eller er der et motiv bag
overfaldet? Blandt vidnerne til overfaldet er Martin Canning,
også kendt som forfatteren Alex Blake. Martin er en genert
og tilbageholdende type, og ved at kaste en taske efter
voldsmanden forhindrer han, at overfaldet udvikler sig. Gloria
Hatter er også på gerningsstedet. Gloria er gift med
Graham, den store byggematador. Hvad Graham ikke ved, er, at
hans liv er ved at falde fra hinanden; Gloria vil forlade ham
efter 39 års ægteskab og samtidig afsløre hans
anløbne forretningsmetoder. Disse menneskers
tilstedeværelse på gerningsstedet er ikke
tilfældig, og den sexede vicekriminalkommissær Louise
Monroe, som leder efterforskningen, gør brug af Jackson
Brodies erfaringer. Med sin forrige roman Familiehistorier
udfordrede Kate Atkinson spændingsgenren og tilførte
den sit meget personlige præg. Hun fortsætter kunsten
i En god gerning.