Tags: Lang:da
Summary
Vampyrbrødrene Stefan og Damon er nu dødsfjender,
og Stefan tager til New York for at skabe sig en ny
tilværelse. Han vil ikke dræbe mennesker for at
stille sin blodtørst. Ved et tilfælde redder han en
ung pige og bliver herefter optaget i hendes rige familie.
Pigens søster skal giftes med en ung greve, og denne viser
sig at være Stefans onde, blodtørstige bror, Damon.
De afslører ikke deres broderskab, selvom Stefan er
rystet. Damon har store planer med den rige families enorme
formue, men han er helt uden empati og medlidenhed, hvilket
medfører et sandt blodbad med familien som offer. Det er
en elementært spændende bog, hvor handlingen afvikles
i et højt og actionfyldt tempo. De dramatiske begivenheder
afløser hurtigt hinanden. Sproget er velformuleret,
flydende og beskrivende.