Series: Book 1 in the Kommissær Stein series
Tags: Lang:da
Summary
Ved siden af et lig i en park i København er der
placeret en båndoptager, der afspiller blues-sangen 'Time
is on my side' igen og igen. Den myrdede viser sig at være
byens kommunaldirektør, der som ung boede i kollektivet
'Ernesto Che Guevaras Minde'. Få uger efter kollektivets etablering forsvandt en
nabopige, som aldrig er dukket op igen. At den myrdede kommunaldirektør er blevet indhentet af
sin fortid som beboer i kollektivet, synes mere og mere
åbenlyst for kommissær Stein og hans gruppe af
efterforskere. Niels Martinov har tidligere fået udgivet en rost serie
med en kommissær som hovedperson. Med denne roman
introducerer han en ny efterforskningsgruppe med lokaler i
Station City på Halmtorvet i København. Uddrag af romanen "Da de havde sagt farvel til de forældre, der skulle
siges farvel til, og fået stillet deres få ejendele
på plads i det nye 10 til 15 kvadratmeter store
værelse, fordelt efter lodtrækning, bevægede de
sig rastløse rundt i huset med en både foruroligende
og forventningsfuld følelse af at nu var der ingen vej
tilbage. De sov da også uroligt de første
nætter, pludselig kunne de vågne op og være i
tvivl om, hvor de befandt sig. Vores identitet vil komme under pres, tænkte Laila i
sin lyserøde kaneseng. Det "her er jeg"-billede, vi hver
især er ankommet med, vil allerede efter nogle uger
begynde at krakelere, og det gør altid ondt at måtte
give slip på noget af sig selv. Jo. Der ventede dem
oplevelser så grænseoverskridende, at det kunne have
karakter af et personligt overgreb. Nej. De ville aldrig kunne vende tilbage til den, de var
dengang. Før de flyttede ind." Niels Martinov (født 1949) har siden sin debut i 1984
fået udgivet en snes bøger. Dels
spændingsbøger og dels en række biografier om
f.eks. Henrik Stangerup, C.V. Jørgensen og Ole Ernst.
Niels Martinov er gymnasielærer og bor i
København. Af samme forfatter: Med kammeratlig hilsen, roman, 1984 Jens Otto, biografi om Jens Otto Krag, 1986 Solskinsdrengen, roman, 1988 Kunstrevolutionen i mellemkrigstiden, 1990 Krigerne, roman, 1991 Et lotus læbekys, 1994 Kommissæren, der havde en fortid, roman, 1996 Litterære ismer, 1996 Kommissæren og seriemorderen, roman, 1997 Ungdomsoprøret i Danmark, 2000 Dødsruten, roman, 2000 At være ung i et århundrede, 2002 Henrik Stangerup - en biografi, 2003 Mine sidste mord, roman, 2004 Så dø din hund, roman, 2005 C.V. Jørgensen - en biografi om den danske rockpoet,
2007 Ole Ernst - en biografi, 2008 Dræbt på stedet, en guide til gerningssteder i
København, 2008