Tags: Lang:da
Summary
En god far er en intens, psykologisk
roman om en læges spændingsfyldte søgen efter
at komme ind i sindet på en formodet politisk
snigmorder. En almindelig dreng med et almindeligt
liv anklages for at have myrdet USA?s næste
præsident. Dr. Paul Allen er en respekteret
læge, der lever et lykkeligt og behageligt liv med sin
anden kone og deres to drenge. Men en aften banker det
på døren, og hans verden bryder sammen. En
populær præsidentkandidat er blevet skudt, og
politiet hævder, at det var Pauls søn af
første ægteskab, der gjorde det. Men Daniel har altid været en god
dreng, og Paul er sikker på, at den stille og
reserverede dreng ikke er i stand til at begå mord. Paul beslutter sig for at finde ud af,
hvad der skete og hvorfor. Han hvirvles ud i en malstrøm
af modstridende følelser. Er det på en eller anden
måde hans skyld, at Daniel er havnet i den situation?
Har han svigtet i sin rolle som far? Plaget af disse tanker
følger han i sin søns fodspor tværs over
Amerika på jagt efter sandheden. "En god far" er en spændende
thriller, der samtidig formår at sætte
væsentlige spørgsmål under debat. Er et
menneske altid ansvarligt for de handlinger, det begår?
Hvad gør os til dem, vi er? Noah Hawley er forfatter,
manuskriptforfatter og producent. Han har udgivet tre
tidligere romaner og skrevet en spillefilm. Pressen skrev: "En af årets bedste
spændingsromaner er landet!" ”Det banker på døren
hjemme hos dr. Paul Allen, skilsmissefar og anerkendt
reumatolog. Han førses væk af mænd i
mørke jakkesæt, som taler med deres revers, for det
er lægens søn af første ægteskab, Daniel,
som har skudt en senator.
"En utrolig god bog, hvor Noah Hawley
elegant fører os ind i flere forskellige personers
"hoveder". Fortællervinklen er fra faderens,
sønnens og offerets inderste tanker, og det er gjort
så godt, at man ikke på noget tidspunkt bliver
forvirret. Jeg blev hurtigt grebet af fortællingen og
som læser kom jeg gennem hele følelsesregisteret.
En bog der går lige i hjertet på én og
når den er læst sidder den i kroppen noget tid
efter." * * * * – Betina, krimifan.dk ”En bog om betingelsesløs
og ultimativ kærlighed der giver stof til eftertanke.
Helt ind under huden og langt ind i hjertekulen føler vi
med den respekterede læge, Paul Allen, der midt i sit 2.
ægteskab vlier konfronteret med, at hans søn af 1.
ægteskab anklages for at have dræbt en
præsidentkandidat.
"En god far eksploderer som en
håndgranat med en kraft, der får læseren til
at tabe pusten. Men som enhver stor historie begynder den med
en enkel præmis: Ville du tro på det, hvis din
søn dræbte en amerikansk præsidentkandidat?
Ville du bebrejde dig selv det? ... Det er ikke kun en
kulegravning af, hvad faderskab vil sige i dag; det er
også et brutalt angreb på den amerikanske
våbenkultur og en refleksion over dette lands appetit
på dødsstraf. Det er en historie, der
forfølger en, forfærdende, uhyggeligt realistisk og
velskrevet med en fin fornemmelse for det amerikanske
landskab og dets sjæl. Samtidig er det en uhyggeligt
spændende thriller?" -The Daily Mail
Sådan inledes en af årets givetvis hidtil
bedste spændingsromaner….
Tempoet er højt, sproget flot, kompositionen
sprød.
Forsøg på at indkredse gale mænds
bevæggrunde til at dræbe uskyldige er
nødvendig læsning i en Breivik-tid.”
-Weekendavisen
Oplægget til et godt drama er igang, men det
vigtigste er den tætte, tætte og meget smukke
skildring af Allans liv og hans søgen efter sandheden om
anklagerne mod drengen.
Med fine miljø- og detalebeskrivelser fører
Noah Hawley os med kyndig forfatterhånd ikke bare gennem
nogle meget spændende scenarier, men også langt ind
i den psyke, der ikke altid er afbalanceret nok hos os til af
et ælgte hjerte at kunne sige: Jeg var en god far.
Et etisk dilemma pakket godt ind i thrillerkunst, hvor
også den amerikanske våbenkultur kommer grundigt
under bearbejdning.” – bogsyn.dk